Vigtig besked (meget) vedrørende online-betaling (og kortbetaling i det hele taget)

Hej alle,

Som før meldt ud, så er der den 31. december 2020 deadline på indførelse af SCA i Europa.

SCA står for "Strong Customer Authentication" og det betyder helt grundlæggende, at man som kunde skal fremvise to former for identifikation (tofaktorautentificering) når man betaler online.

Nogle af jer har allerede oplevet det som Guldmedlem på den nuværende platform, og det er her vigtigt at I går ind og opdaterer det der er nødvendigt. Det er en meget lille ting der tager 1 minut :).

SCA har intet med Universal Goals at gøre, alt er opdateret og klart herfra, men man vil altså kunne opleve at blive afvist og det betyder ikke, at der er noget galt med kort eller konto eller Universal Goals, kun at det er en ekstra sikkerhedskontrol kortudstederen forlanger. Man skal bare een gang identificere, at man er den man udgiver sig for at være. Det kan virke mærkeligt, men er et led i at bekæmpe cyber-kriminalitet i EU generelt.

Det er planen, at den nye Guldmedlemsplatform går i luften i morgen mandag den 28. december, og det er netop for at nå at flytte så mange som muligt til et bedre sted hvor det ikke bare er nemmere at navigere, men også er 100 % SCA-sikret, så jeg håber at så mange som muligt vil gå den lille ekstra meter for at vi kan fortsætte vores gode proces sammen :)

Mange hilsener

Louise

Kategorier