Venus i Fiskene marts april 2019. Brug dit hjerte som telefon.

Tirsdag den 26. marts 2019 træder kærlighedsplaneten Venus ind i Fiskene og byder os indenfor i et magisk kærlighedsakvarium her i et af årets smukkeste perioder for kærlighed, men også bedrag. Læs mere om hvad du kan forvente af Venus i Fiskene frem til den 20. april 2019.



Venus er ophøjet i Fiskenes tegn og altså her, kærlighed kan udtrykkes i sin højeste form. Vi taler ubetinget kærlighed til alle levende væsner. Kosmisk kærlighed. Guddommeligt og spirituelt. Det er kærlighed for kærligheds skyld. Grænseløst og farverigt, her er intet sort eller hvidt.



Venus i Fiskene er også meget, meget kreativ og kunsterisk, så en helt utrolig og magisk periode for alle, der udtrykker sig kreativt. Her kan virkeligt skabes noget stort og smukt når vi her tager vores rosenrøde svømmebriller på og flyder med strømmen.





Uranus er i et positivt aspekt her, og giver lidt sjov kant til denne transit. ”Brug dit hjerte som telefon” sang de i ”Hannibal & Jerry”, en af mine yndlingsfilm fra 90erne. Det er virkeligt en periode for at handle og tale direkte fra hjertet. Og idag har vi ovenikøbet langt flere multimedie-apparater til rådighed. Internet, mobiltelefon etc. kan forbinde os til mennesker verden over på ingen tid. Hvad med at bruge vores hjerter, medmenneskelighed og evne til at elske ubetinget som kommunikationsplatforme ud til alt og alle i denne periode. Du vil se hvor du ikke bare får tifold igen, men også er med til at skabe en helt ny verden. En healet verden. Der er intet, der healer som kærlighed. Intet.





Alt afhængig af, hvad man forventer når det kommer til romantisk kærlighed, bør det tilføjes at Venus i Fiskene kan være eventyrlig kærlighed, men også forførende sirenesang. Det er højsæson for alle playboys og playgirls, og lige her kan Jupiter i Skytten være med til at love mere end man kan holde – et underliggende tema i 2019. Derudover kan man med Venus i Fiskene blive forelsket i en pose gulerødder i supermarkedet, hvis det skulle være.



Lyserøde svømmebriller på eller ej, det er op til dig om du vil holde hovedet oven vande – måske endda beholde den ene fod på landjorden – eller om du vil svømme mod den hypnotiske sirenesang, dykke helt ned i denne vidunderlige, magisk, kreative og potentielt bedrageriske eller sensitive energi.



Det kan være en virkeligt stor hjerteåbnende transit og selv hvis prinsen eller prinsessen på den hvide hest på et tidspunkt rider videre, er det måske nøjagtigt det du havde brug for for at komme videre og starte noget ægte og holdbart efterfølgende - hvem ved?



Venus i Fiskene 2019 kommer i slutningen af Fiskenes sæson og Merkur retrograd i Fiskene, som skrevet sidst så forlænger transitten de her uundgåelige afslutninger og opløsninger, vi har haft i feb-mar 2019. Venus bringer os højere indsigter, medmenneskelighed, empatisk forståelse og ikke mindst tilgivelse. Very Jesus (han havde iøvrigt også Venus i Fiskene).





Neptun, som er Fiskenes planethersker, handler altid om healing. Det er tid til tilgivelse og sunde afslutninger. Også selv om der har været store skuffelser. Det er ikke tid til at smække med døren og skabe unødigt dårlig karma til afbetaling senere hen, nej vi kan her sige farvel på moden og voksen vis – men vi kan også sige goddag til det ultimative, den ophøjede kærlighed.



Har man eller arbejder man med intuition og klarsyn, kan der virkeligt være hul igennem her. Alt spirituelt og sensitivt arbejde er forstærket i perioden.



Venus i Fiskene 2019 kan meget vel præsentere os for mennesker eller sætte os i situationer, hvor vi må se kærlighed fra andres synspunkter for hjælp til forståelse, medfølelse, tilgivelse og ultimativt healing.



Realisme er måske ikke vores stærkeste side i denne periode, men smuk, magisk og lærerig er den. Og en utroligt dejlig gennemstrømmende kærligheds-energi i vores tilværelse frem til den 20. april 2019.



Louise

Kategorier