Nymåne-eklipse i Krebsen, 2. juli 2019. Ingen vej tilbage.

Nå, undrer du dig også over, hvordan du pludseligt er landet her igen? I det her deja-vu af en mere eller mindre toksisk situation?

Lad mig gætte: du blev overbegejstret under sidste Jupiter-kvadrat og tog en impulsiv beslutning, som du hurtigt fortrød igen?

Yes. Det er bare starten. Starten på 1-2 måneder, der kan bringe store forandringer i vores liv hver især.

Nymåne og solformørkelse (eklipse) i kardinaltegnet Krebsen er meget, meget stærke nye begyndelser og det er en meget, meget sensitiv eklipse. Juli måned lægger i det hele taget op til refleksion og følelsesmæssig processering. Vi har samtalerne (nok mest med os selv), går hen over det igen og igen. Ude – hjemme, ude-hjemme. Der er mange lag, strukturer og dimensioner der på kompleks vis spiller sammen i denne massive skæbnemåned som også er et aktiveringspunkt for de hovedtemaer, vi kommer til at arbejde med i 2020.



Krebsen er i forvejen styret af Månen. Det er vores følelsesmæssige jeg. Det eneste vandtegn, der holder det følelsesmæssige i eget energifelt. Der er lagt op til en meget personlig eklipse, som kan sætte spotlight på følelser vi ikke vidste, at vi havde.



Refleksion i Krebse-energien handler om tryghed. Hvor og hvem er vi trygge ved? Hvem kan vi være intim på den ærlige måde med, hvor vi kan fortælle hvad som helst uden at der bliver løftet øjenbryn eller skabt problemer? Hvem accepterer dig og elsker dig ubetinget? Denne eklipse aktiverer grundet sit parløb med Den Nordlige Måneknude i Krebsen vores måner hver især. Hvordan vi er mest trygge på indre, følelsesmæssigt plan.

Det er vigtigt her at se, hvad der er godt uden at vi skal give for meget af os selv. Krebsen er naturligt empatisk og har brug for rammer, grænser, struktur. Det er et vandtegn (vand symboliserer her bl.a følelser) og grundet Krebsens flydende natur kan de bare blive ved og ved med at drage omsorg og sørge for alt og alle andre. De har brug for et solidt bassin at flyde rundt i, så det ikke bliver endeløst og uden balance. Det er skruen uden ende. Det er derfor vandtegnene (Krebsen, Fiskene, Skorpionen) altid er i harmoni med jordtegnene (Stenbukken, Tyren, Jomfruen), som netop skaber disse trygge rammer for dem, som vandet kan flyde frit i. Til gengæld bliver jordtegnene ”vandet”, hvilket bløder dem lidt op. Det er som regel tiltrængt at lære noget om at udtrykke eller anerkende følelser her.

Temaet er stort her fordi Saturn er i konjunktion til den Sydlige Måneknude nu, hvilket gør at vi intuitivt forstår, at vi må og skal anerkende vores nuværende emotionelle behov og natur.

Det kan især betyde at stort og stærkt skridt væk fra arv og miljø. Det, du kom fra, det du voksede op i. Den socialt og kulturelt betingede arv. Mænd græder ikke og alt det der. Det du voksede op med at høre derhjemme, i skolen, på fritidshjemmet.



Det er en langsom proces (Saturn/Stenbukken er meget, meget langsom og tager ikke unødige risici), men er samtidig en forløsning af karma. Det er en stor cyklus der ender her, og det er nødvendigt inden 2020 som bliver et intenst år. Som jeg skrev i 2017-indlægget HER, tror jeg at verden ser helt anderledes ud efter år 2020.

Processen handler om, at vi skal følge det der føles rigtigt. Ikke handle ud fra hvem eller hvad du føler skyld eller forpligtelse over for. Man kan ikke (længere) gøre vold på sig selv efter det her. Den næste eklipse den 16. juli 2019 er Månen i Stenbukken i konjunktion til Pluto. Den er endnu mere nasty hvis man ikke begynder at gøre arbejdet her. Helt ærligt. De her to punkter (plus andre krydrede transitter i juli) gør, at der ikke er nogen vej tilbage når vi nu eller i løbet af kort tid er færdige. Vores sjæl er færdige med de læringer, der er no going back – en følelse, vi nok alle har prøvet i vores liv. Det er simpelthen umuligt at gå tilbage til et udlevet punkt, forhold, situation osv. Den der berømte følelse af, at noget er helt slut. Det trækker måske stadig praktiske tråde, men man ved bare at det er ovre. Det er point of no return.

Da vi også har en del planeter i retrograd nu, bliver vi trukket tilbage som jeg skrev i starten. I mærkelige toksiske situationer vi havde svoret, at vi var færdige med. Måske til barndomsminder og situationer.

Hvis det her sker eller er sket for dig (eklipserne har været aktiveret siden maj), så se på hvordan du har det med at være i denne fortids-situation. Er det underligt, så er det et tegn på at medicinen virker.



Eklipser er evolutionens døre. Den Nordlige Måneknude er fremtiden, den Sydlige Måneknude fortiden. Derfor står vi ved aktiveringspunkterne som her altid i et anspændt eller intenst punkt mellem fortid og fremtid. Vi kan ligefrem høre saven ritsj-ratsje frem og tilbage mens den saver den gren over, vi sidder på.

Det er helt ok. Grenen er træt, rådden, fyldt med smerte og uddateret. Den er så utroligt klar til at blive kastet i pejsen og langt om længe gøre noget nytte.

Samtidig får vi også glimt af den nye fremtid. Den nye karriere, det nye forhold, det nye liv og det er så så spændende. Aldrig har man følt sig mere frigjort og spændt på noget i hele sit liv. Jeg er ung igen! Yolo!

Bare slap af, hvis du kan. Vi ved ikke hvor vi skal hen, vi kan bare mærke at vi er på vej i en ny retning. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at vi er i de begyndende stadier af en spritny cyklus. Intuitionen og følelserne – det er vores radiosendere.



Men pas også lidt på med de der kaotiske situationer. Folk spærrer sig selv inde i mærkelige situationer over alt, ser jeg. Man lover noget gennem en impuls man godt ved ikke ligefrem var en besked fra ens højere selv og vupti står man i et eller andet shit (igen). Det er måske det mest stressende ved alt det her for det kan være svært at komme ud af her i retrograd. Det gode er, at det er endnu en forståelse af hvorfor og hvordan man havner i de uhensigtsmæssige situationer. Man kan godt lulle sig ind i fortidens trygge rammer, men det vil kun holde meget kort tid, så det er omtrent lige så effektivt som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Juli og august kommer med store transformationer og da Krebsen aldrig slipper med sine kløer, hvis der er kærlighed involveret (uanset hvilken type relation, det er), er vi nødt til at have en eklipse som denne og den næste. De gør det der er nødvendigt for os, og det er derfor de kan opfattes som hårde eller intense alt afhængig af, hvor dybt de rammer i dit energifelt.



Jeg kommer med et indlæg til Guldmedlemmerne, hvor jeg skriver om hvad det betyder  når en eklipse rammer ned i ens energifelt. I mellemtiden kan du finde ud af, hvor du har planeter omkring 10-11 grader (for den 2. juli) og er du rigtigt god, finder du også ud af hvilket aspekt den planet danner til Krebsen. For den 16. juli skal du finde 24 grader af en planet og finde ud af, hvilket aspekt den danner til Stenbukken. Så skal jeg nok komme med manualen.

NB du kan lægge plus-minus 5 grader til ved hvert aspekt. Jo tættere på graden, desto mere uundgåelig forandring.

Forandring er ikke let, men det fryder. Især når den er bestilt af vores eget højere selv og sender os (tilbage til) vores skæbnevej.

Vi ses på den anden side.

Måske.

Louise