Merkur direkte marts-april 2019. Atlantis.

Merkur går nu direkte efter årets første (og mærkeligste) retrograd-periode, hvor det ubevidste, det skjulte og det intuitive har været vore bedste styre-redskaber. Dette fortsætter et par uger ind i april, men midt i al tågen, midt i al forvirringen får vi alligevel klarhed. Og et syn af den forsvundne skat. Atlantis. Vores drømmeverden.

Lad os lige opsummere: Når Merkur nu går direkte, er alle planeterne direkte. Helt som de var i starten af 2019. Solen er i sit es, den fyrige Vædder, og vi har kun en tanke, det er go go go. Fremad. Der skal ske noget, vi skal rykke fremad.

Det er bare en lidt mærkelig bil, vi har til formålet. Mars er i Tyren på de sidste grader inden vi i weekenden skifter til Tvillingerne og får en helt, helt anden energi. Merkur er i Fiskene og har været det i 100 år. Mars er langsom og her på de sidste grader sidder vi næsten fuldstændigt fast i mudderet. Merkur i Fiskene er slørende, så ikke alene kører bilen langsomt, vi kan heller ikke se noget ud af forruden, der er dækket af sne. Logik, analyse, kontrol, skematisering – det virker bare slet ikke nu. Vores brændstof er instinkt og hjerte, remember? Det er det eneste, vi kan køre på for tiden.

Når Merkur så nu går direkte, så sker det på toppen af Neptun. Illusionernes, men også drømmenes planet. Så selv om Merkur-bilen her drukner mere og mere, mudderet bliver til kviksand og bilen synker mere og mere – så netop som vi tror, at det er ude med os, så kommer vi ned i en grotte. En underjordisk grotte med det smukkeste lys. Hvor vi snart kan se helt klart hvad lyset skinner på.

Atlantis. Platons sagnomspundne ø, der styrtede i havet fra den ene dag til den anden. Øen med det perfekte samfund, beboet af højt udviklede mennesker.

Med alle de intense transitter vi har gået igennem (og stadig er i gang med), kan dette ikke være andet end en stor periode i verdenshistorien. Vi har højnet de kollektive vibrationer på kort tid og tilsvarende optimering af samfundsstrukturer verden over er på vej de kommende år. Uanset om Atlantis har eksisteret engang eller ej, kan jeg ikke finde en bedre analogi for dette.

Jeg opfatter Atlantis som 5D. Ikke 5G, men 5D. 5-dimensionelt. En menneskehed på vej til et udviklingsniveau, der er højere end nogensinde set før. Det er allerede det nye sort at begå sig på kærlighed, ærlighed, autenticitet, intuition, individualitet med respekt for fællesskabet.

Vi har nogle intense energier på spil og som nævnt mange gange før (og det kommer sikkert mange gange igen), så tager det kun til de kommende 10 måneder, så hvorfor ikke bruge dem optimalt til at bygge det perfekte liv. Brexit, finanskrisefrygt og mæslingeepidemi (ja, vi har samme transitter som da byldepest brød ud i 1300-tallet, som skrevet før) er intet imod hvad der er på vej. Hvilket jeg på ingen måde ser som værende farligt eller negativt omend det med Chiron nu i Vædderen meget vel kan være noget, der starter som en krise, men ende som det bedste der kunne ske for os. Individuelt såvel som kollektivt. Neptun er jo også på hjemmebane i Fiskene i disse år, og det er herfra vi drømmer en helt ny verden frem.

I denne cyklus frem til dem 19. april 2019 er det især relationer, det handler om. Det kickstartede fuldmånen i Vægten for nylig. Her i vores klare øjeblik kan vi få svar på alle hv-spørgsmålene: Hvem, hvad, hvor og hvornår er det eller de bedste i vores liv? Vægten arbejder med temaer som relationer, balance, harmoni. Både ude og hjemme.

Med andre ord: vi er alle på et højere niveau og vi kan ikke klatre ned igen. Der er meget, der er nyt nu, jeg ved det godt. Men klippesatsen du stod på før, er også styrtet i grus. Den findes ikke længere.

Der er kun at se fremad eller opad. For at tage et eksempel: hvis du nu får endelig klarhed over, at du faktisk gerne vil have et andet job, er det ikke nogen god ide at melde sig ind i julefrokostplanlægningsudvalget nu. Lad være med at få et barn med en, du i virkeligheden burde sige farvel til osv. Det gælder på alle områder af vores liv. Virkeligt ikke godt at investere i det uholdbare nu på grund af nostalgi, frygt, flinkeskole eller manglende evne til at sætte grænser. På grund af hvad andre tænker, tryghedsnarkomani eller almen modstand mod forandring. Glem det. Vædderen er og bliver egoistisk, og det må vi altså også være nu. Det nye bliver ikke bare bedre, det bliver jo også velkendt og trygt på et tidspunkt. Forandring fryder også nu.

Så under alt dette, der måske for dig er kaos for tiden, er ikke bare klarhed meget snart, der er også en smuk skatteø hvor dit drømmeliv kan bygges.

Dit Atlantis.

Vores Atlantis.

Louise