DEN 13. - 19. AUGUST 2024. KNALDPERLER FOR BEGYNDERE.

Brown and Blue Future Magazine Cover

Det er en interessant uge, vi er gået ind i. For de fleste vil den være travl, for alle er det en mulighed for at sætte bedre rammer for fremtiden. Vores valg i denne uge har langtrækkende konsekvenser, uanset hvilken vej vi vælger.

Hver dag er fyldt med potentiale og sprængladninger, så er du Guldmedlem kan du med fordel nærlæse alle de daglige vejrudsigter frem til mandagens fuldmåne, der med lynets hast serverer fremtiden.

Helt grundlæggende kan man her spille for at vinde eller spille for at tabe. Man kan vise sig selv, universet, sin sjæl eller hvem det måtte være hvor seriøs man er omkring sine langsigtede planer og om man kan holde fokus i det, der for nogle bliver et sandt stormvejr.

Det overordnede tema er Saturn og Jupiter, der mødes i deres første kvadrat for den cyklus, der startede i december 2020. Her mødtes de i en historisk konjunktion på 0 grader Vandmanden, der satte en 20-årig cyklus i gang. Vi er nu nået til første kontrolpost her knap 4 år senere, hvor de mødes i kvadrat.

Det, vi startede dengang skal vi nu altså tage et skridt tilbage fra og se på det større billede. Her er nogle strategier, strukturer og planer der nok skal tilpasses.

Fint nok.

Der er bare den ekstra krøllebølle, at Pluto lige nu befinder sig på 0 grader Vandmanden hvilket ikke var tilfældet dengang. Shit gets derfor real, som vi siger på godt dansk. Vi er på vej ind i en ny fase af den cyklus, men denne del af broen til fasen er belagt med tests, forsinkelser, forhindringer og styrke/kompetenceprøver.

Garantien er, at man kan få hvad som helst så længe man er klar til at arbejde for det og tage langsigtede beslutninger med henblik på konsekvenser, siger Saturn, så hvis man troede OL var slut tager man fejl. OL for os alle individuelt starter i denne uge.

Man kan altså bruge ugen på at stramme op på, hvem og hvad man vil investere i for fremtiden eller man kan bruge den på ligegyldigheder. Der kan blive smidt en del knaldperler på banen foran os, og det er op til os om vi vil have en mening om knaldperlerne, diskutere med knaldperlerne eller navigere uden om de knaldperler der alligevel ikke er relevante for, hvor vi skal hen nu.

”Tal i vrede, og du vil holde den bedste tale du nogensinde har fortrudt”, sagde Winston Churchill.

Man kan også lade være og i stedet bruge sit krudt på at løbe fra de andre, fra dem der formålsløst kører energien rundt og rundt i cirkler med selv eller hinanden.

Det er op til en selv.

Fremtiden er her, og den er stor og den er potent.

Der er mulighed for at skabe noget af det bedste, man har skabt i sit liv.

Derfor kræver den også det bedste af os.

Louise

 

Bliv Guldmedlem på https://medlem.louisefalkenberg.dk/

Kategorier