SATURN RETROGRAD JUNI-NOV 2024. FRIHED & FREMTID.

Boat at Sunset A4 Flyer

Saturn går retrograd i aften klokken 21.05 frem til november 2024. Det er fint det vi har arbejdet på indtil nu – især siden marts måned – og nu kører vi selv videre mens vi reviderer vores strategier og drejer lidt på tandhjulene, så kommer Saturn og kigger på det igen i slutningen af året.

Den bedste strategi er at tage tingene for hvad de er lige nu, lægge en god plan og handle på den uanset hvor meget råben og skrigen der måtte være med Månen i Vædderen disse dage.

Det er ikke kun vigtigt ikke at blive fanget i et eventuelt drama, jeg vil også anbefale at man laver den plan eller strategi med fokus på frihed og fremtid. Her taler jeg ikke bare generel frihed i dagligdagen etc, men på et større plan hvilket kan være interessant nu mens Solen, Merkur og Venus er i Krebsens tegn.

Krebsen er sin kardinale energi til trods et tegn, der har fokus på fortiden. Det er meget nemt her at lægge sig ned og bare gerne ville slappe af, passe ind og se til at alle har det godt.

Det er fint for os at passe ind, men gør det kun for en stund hvis det ikke er noget der føles elektrisk i kroppen. Vi har så mange skifte på vej de næste 1-2 år. Der er så meget ny energi i vente på verdensplan, så planen kan også være at kigge på sine nuværende situationer med fremtidsøjne – især dem, man satte sig i da man ikke vidste bedre eller ikke havde andre muligheder.

Måske de roller, man har påtaget sig fordi ”det gør kvinder” eller ”det gør mænd”. Fordi det gør vi ”her i vores familie/land/kultur/religion”.

Lad os lige se startopstillingen fra foråret 2025: Vædderen, Tvillingerne og Vandmanden bliver de tre heste, der trækker fremtiden adskillige år frem.

Ingen af de tegn er traditionelle for ikke at sige gammeldags.

Ingen af den er pleasere, der prøver at passe ind.

Alle tre kører på individuelle impulser og ofte geniale ideer for netop at finde deres unikke plads i verden.

Føles det gammelt og træt nu er det ingenting mod, hvor forældet det er om et år fra nu. Bevares, stabilitet og orden bliver ikke tidens tand resten af dette årti, men gør det noget? Er det ikke her, vi i virkeligheden er i live?

Prøv det, som en reklame engang sagde. Prøv det. Prøv at se den nuværende situation som et barn på museum. Øjj hvor er det gammelt og kedeligt. Selvfølgelig skal vi holde fast i vores historie og selvfølgelig skal vi ære vores rodnet og forpersoner.

Kulisserne bliver bare så anderledes i en meget nær fremtid, at vi nok ikke vil få meget ud af at bruge deres valg og omstændigheder som skabelon for et liv ud fra de muligheder, den fleksibilitet og den frihed, vi har i dag og kommer til at have endnu mere af i fremtiden.

Louise Falkenberg

Apropos startopstilling kan du læse mit bud på dagens landskamp mellem DK og Tyskland i EM-indlægget. Saturn går retrograd 5 minutter efter kampstart, så det bliver spændende om vi allerede der er bagud 9-0 eller om Jupiter hjælper os med at vinde. Læs indlægget her: https://www.facebook.com/LouiseFalkenbergDk/posts/pfbid02XXZvPTguY5UD4mfyrQw1GnfZXBytg1NGxrzgGCKAcfBDqkCPt1wth5dbumm3NWJml 

Er du Guldmedlem, kan du i databasen læse hvor Saturn befinder sig i dit liv og lægger op til en ny strategi. Link: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/77215-saturn-i-fiskene-2023-2026-og-hvad-det 

Ikke Guldmedlem? Se hvad du får adgang til i databasen og tilmeld dig her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/ 

Kategorier