MERKUR I KREBSEN, JUNI-JULI 2024. GREASE LIGHTNING.

Pink and Yellow Crown and Lightning Animated Social Media Graphic

Merkur trådte i morges ind i Krebsens tegn og har mødt Venus ligesom Månen er skiftet til Skorpionens tegn. Det er ikke så lidt af et energiskifte til noget meget dybt følelsesmæssigt, hvilket kan have et element af crazy cyklus i denne uge da Tvillinge-energierne stadig er fremherskende, så vi går hurtigt fra glad til trist til optimistisk til melankolsk til fjollet etc.

Merkur er altid interessant i Krebsens tegn, ikke mindst fordi den ligger her i IC-passagen (Solhverv) som er en af de mest betydningsfulde passager i årshjulet. Der er fokus på hvor vi kom fra og hvor vi skal hen. Krebsen er et kardinaltegn, et ledertegn der har fokus på at bevæge sig fremad, men gør det ved at kigge tilbage.

Derfor kan trangen til at se gamle familiebilleder og lignende være øget, og selv hvis trangen til at gå tilbage i tiden ikke er der, er det den smarteste vej. IC-passagen er stor i år, rigtigt stor. Når Solen træder ind i Krebsens tegn på torsdag og går lige lukt ind i en stærk Saturn-fuldmåne er det en virkeligt god periode at kigge der, hvor noget har hobet sig op på den usunde måde.

For nogle er det følelsesmæssigt, hvilket er det fundament Krebsen hjælper med at sikre, og for andre er det boligen. Nutidens prepper-fokus vil nok tage til i perioden. Fokus på at ville føle sig sikker i sit hjem bliver ikke meget mere Merkur-i-Krebsen-agtigt.

At rydde op i kosteskabe og garager og skuffer og hvad ved jeg kan være lidt af en guldmine her. Det kan være værdifulde ting, måske også noget der har affektionsværdi for os, ligesom vi kan se på vores fortid, barndom og slægt med friske øjne når vi går ned ad memory lane, hvilket er Krebsens metode til at motivere os til at rykke fremad igen.

Det kan også handle om at kigge på noget, vi tidligere har studeret, skrevet eller arbejdet med. Jupiter i Tvillingerne holder fast i magien på en ungdommelig måde, så følg det rabbit hole tilbage til ungdommen eller til de afstikkere, der har været på ens tidslinje. Det er fint at begynde at samle brudstykker af ens liv, især hvis man ikke helt ved hvad og hvem man skal være i fremtiden.

Måske ser vi også her, at vi har glemt det der engang betød alt for os. Og at vi også vil glemme det, der måske fylder meget nu, især hvis det er negativt.

Krebsen skal nok hjælpe os igennem eventyrskoven med denne her lyse og mørke side, vi ser i fundamentet denne gang. Krebsen og Skorpionen sammen er for mig Sandy og Danny i Grease. Sandy som den søde pige med hæklet krave og pastelfarvet cardigan, og Danny som den oliebaserede, læderklædte bad guy. Vi er måske søde og rare, men har også en mørk side. Det er en god tid at lege med kontrasterne i sit eget følelsesmæssige hav, som der her bliver åbnet store portaler til.

Dette også for at se til, at vi får hjertet med. Der har været meget hoved-energi det sidste stykke tid, men potentialet kan ikke indfries hvis det ikke vælges fra hjertet – og det er meget let for tiden at identificere, hvor hjertet ligger og hvor det ikke gør. Meget.

Endelig bliver mor og far og indre barn fremhævet den kommende måned, især med de to fuldmåner der venter i Stenbukkens tegn.

Hvad er ikke blevet følt eller anerkendt, da vi var børn (uden at vi skal kaste skyld på nogen, det handler kun om vores internaliserede oplevelser). Hvor har masken været så stram, at vi ikke har levet autentisk. Hvor har vi været figurer i andres facadespil, hvor har vi været dansende bjørne lidt på samme måde som vi i dag ser børn blive brugt som ufrivillige props i internetvideoer. Det bliver nok det store tema hos terapeuterne om 25-30 år.

Vi peaker i denne uge, og så begynder dagene jo at blive kortere, som vi ved. Onkel Joakim kan ikke blive ved med at sidde på pengebjerget. Energien dør, cyklussen lukker. Derfor bruger vi bedst denne tid ved skabe så rent fundament som muligt, både følelsesmæssigt og boligmæssigt, så vi kan bygge næste pengebjerg på et endnu bedre fundament.

Krebsen har af samme grund tendens til at trykke på de følsomme knapper igen og igen. Der skal skylles igennem. Vi skal også skylle de skabe ned og vaske væggene i den garage ned. Ikke mere Grease Lightning, men i stedet Grease Washing.

Når vi har rent og næret fundament, har vi også muligheden for at manifestere vores højeste potentiale, som her er polariteten (MC), der aktiveres ved vintersolhverv. Vi kan ikke få succes ”derude” i livet, hvis vi ikke har et roligt indre og et rent hjemme. Så vil vi manifestere på den proces, vi forsøger at undgå ved ikke at kigge i de skabe, vi godt ved er megaproppede eller de følsomme emner, vi prøver at dulme eller holde nede.

Jah, Krebsens sæson er ikke at spøge med. Det er så vigtigt et punkt i Zodiakken og i et år med så meget potentiale som dette, har vi en gigantisk mulighed for i den kommende tid at tage vores liv til et helt nyt niveau.

Merkur er i Krebsen til den 2. juli. Er du Guldmedlem, kan du i databasen eller i app´en under ”månedshoroskoper juni 2024” se, hvilke livsområder ovenstående handler om for dig. Læs for din Sol og ascendant, hvis du kender den.

Louise Krebsenberg grease lightning gooo grease lightning

Kategorier