MERKUR I TVILLINGERNE, JUNI 2024. EN BEDRE HISTORIE.

Green Brown Modern National Library Workers Day Instagram Post

Merkur træder mandag morgen den 3. juni 2024 ind i Tvillingernes tegn, og er således på hjemmebane frem til den 17. juni, hvor Merkur skifter til Krebsens tegn.

Det er altså kun 14 dage vi har alletiders Merkur i en tid, hvor alt går fremad, så det er en fremragende periode for at gå på opdagelse. Merkur i Tvillingerne er nysgerrig og elsker at lære nyt, møde nye mennesker og opdage nye steder.

Der er intet dybt eller følelsesmæssigt tungt over tidens energier, snarere er vi rundt på gader og stræder for at se, hvad der er. Med Merkur i Tvillingerne er det bedst at holde det let, og selv om jeg ved at mange har det stramt med small talk må man ikke underkende, hvor vigtigt det er at have gode kommunikative og sociale færdigheder i det moderne samfund.

Small talk handler jo ikke (nødvendigvis) om selve indholdet af samtalen, men om den sociale lim der dannes mellem mennesker. Om de vibrationer, vi udveksler uanset om vi er i familie, har en hverdag sammen i en skole eller på en arbejdsplads eller tilfældigvis er plantet i den samme kø i supermarkedet netop den dag.

Tvillingerne elsker historier. Det er ikke altid relevant hvor sand historien er, så længe den er underholdende, lærerig og helst også sjov.

Vi er nu nået til det tidspunkt i 2024, hvor man også kan omskrive sin egen historie eller i hvert fald sin egen rolle i livets skuespil. Det gælder især, hvor der er et eller flere livsområder hvor man bare ikke vinder.

Det kan være kærlighed, det kan være job, det kan være socialt - hver sin karma. En god indsigt i eget fødselshoroskop kan hjælpe til at forstå, hvilken læring man selv har på det område. Her er det umuligt at sammenligne sig med andre.

Og er det fordi man ikke ved, hvordan man gør – fordi man ikke ved hvordan man får en kæreste, scorer det job, får de venner, bliver inviteret, får opmærksomhed eller hvad det måtte handle om – så må man finde ud af det, siger Merkur i Tvillingerne som elsker research, ikke mindst på internettet.

Sidstnævnte er i dag så udviklet, at man kan google hvilket som helst spørgsmål man måtte have, og så er der mindst en anden person i verden, der har tænkt på det samme. Problemer har det jo med at være universelle, hvilket man også ved eller finder ud af hvis man udveksler historier med andre. Det er bl.a derfor vi har gruppeterapi.

Er det fordi man vil lære en ny færdighed, er det helt sikkert en tid hvor man nok kan finde lige præcis den der workshop i nabolaget eller på YouTube. Og her må man forstå hvordan Tvillinge-energi fungerer for det er lidt af et rabbit hole-proces.

Tag den forgangne weekend, hvor jeg var på festival. Her møder jeg en, der i vores samtale siger et ord der fører mig videre til noget andet, der på et eller andet stykke papir på en eller anden tavle giver mig præcis det svar, jeg har ledt efter længe.

Nu har jeg selv Tvillinge-ascendant, så jeg er vant til processen, men er man ikke vant til den proces og måske har lidt udfordringer med kontrol, er det virkeligt godt at øve sig på ikke at hægte noget op på et bestemt udfald for tiden.

Tvillingerne er det modsatte af Skytten, der med sin bue og pil strategisk og præcist sigter efter at opnå noget. Tvillingerne opererer i højere grad på en lidt lemminge-agtig måde, hvor de går rundt på må og få, og oplever små eksplosioner undervejs.

Saturn og Neptun er i samme tegn og vi har tonsvis af Tvillinge-energi, så alt er om ikke illusorisk, så i bedste fald flygtigt for tiden. Vi kan bygge eller opleve noget, men måske skal det falde fra hinanden igen og måske var det kun i det øjeblik, at det eksisterede.

Det betyder dog ikke, at det ikke er eller var det værd. Vi køber jo også blomsterbuketter selv om vi ved, at de visner – og skal vi være helt ærlige, så er det smukke ved eventyr, rejser, ferier og den slags jo også, at vi ved at de slutter på et tidspunkt. Ellers havde det ikke været lige så sjovt. Det øjeblik, man elsker den ferie eller den tid på sit gymnasium eller hvad ved jeg allermest, er lige inden det slutter.

Og ja, det er også derfor ferie-romancer er så smukke. Uh, en uge på en græsk ø med en uberlækker Afrodite eller en groft skåret Eros. Smuk, fordi den har et udløbsdato. Siger det bare.

Tilbage til den danske sommer er det som nævnt en god tid at lære noget nyt, opleve noget, lære nye mennesker at kende (uden at det nødvendigvis skal ”blive til mere”) og endelig at lægge en plan for noget, man ønsker sig.

Vi er godt smurte for tungebåndet, så det er en generelt en periode hvor vi har meget hjælp på de kommunikative og sociale områder. Let og overfladisk kommunikation kan hjælpe os det rigtige sted hen, men er også en form for filtreringsproces, der er speciel for Tvillinge-energi. Det er ikke tilfældigt, at de har deres små magiske oplevelser hist og pist. Det er afstressende og udrensende, det gør plads til noget nyt.

Vil man gerne lære noget, men ved ikke hvordan man gør?

Spørg andre eller kig på internettet.

Og skriv så gerne en ny historie.

En historie, hvor du er den største helt i dit eget liv.

Louise

Er du Guldmedlem, kan du under ”månedshoroskoper juni 2024” se, hvilket livsområde der aktiveres for dig. Læs for din Sol og Ascendant for et mere nuanceret billede.

Kategorier