Den 29. - 31. maj 2024. En sensitiv portal.

Spirituality Motivational Instagram Post

Vi går igennem en lidt speciel portal i disse dage, hvilket kan være meget sensitivt og stikke dybt.

Udover dagens almene aspekter (læs om dem som Guldmedlem i databasen) møder Mars også Chiron og Uranus er netop skiftet til den 24. grad. Nye døre åbner sig, men først skal vi igennem en passage, der kan gøre lidt avs – især hvis vi er stædige, hvor vi ikke bør være stædige.

Det er i hvert fald godt at være helt ærlig omkring sine følelser, måske trække sig lidt og integrere de mange forandringer, der er sket den senere tid.

Noget skal måske skæres, opereres, brækkes for at sætte det rigtigt sammen for fremtiden.

Om det er fysisk, emotionel, psykisk eller spirituel smerte vi skal igennem, så er det for at gøre klar til en ny runde med højere bevidsthed. Det er i hvert fald vigtigt at adressere, respektere og tage sig af en hvilken som helst smerte, man måtte have lige nu.

Det er nødvendigt.

Det er stort, når de ydre planeter skifter tegn som Uranus, der her skifter til 24. grad. Det kan skabe en slags jordskælv, og fordi Mars og Chiron er så sensitivt et punkt (det mest sensitive punkt i vores horoskop) kan det være overbevisninger, misforståelser, historier og mønstre helt tilbage fra vores barndom, der skal ryddes ud.

Her må man måske brydes lidt med Merkur i Tyren, der syntes at det var godt nok til mine bedsteforældre så det er godt nok til mig og jeg forlader aldrig farmen og sådan har vi altid gjort her, men den tid er forbi.

Døren til buret åbnes og vi er fri til at forlade det. Måske på en overraskende måde, måske er vi eller andre overraskede over at vi gør det når Uranus møder Merkur fredag morgen. Måske er det foranlediget af udefrakommende omstændigheder.

Det er under alle omstændigheder tid til en ny cyklus på et højere bevidsthedsniveau og med større selvrespekt.

Weekenden og starten af næste uge har nogle af de bedste, sjoveste og letteste aspekter i år.

Louise

Kategorier