EKLIPSE I VÆGTEN DEN 25. MARTS 2024. ITALIENSK FOR BEGYNDERE.

Yellow Green Pastel Bright Lemon Wedding Dinner Menu

Netflix har fået en dansk klassiker på menuen, nemlig filmen ”Italiensk for begyndere” fra 2000. Jeg måtte gense den forleden, og det skuffede ej heller denne gang. Jeg synes ganske enkelt, at den film er et mesterværk.

Samtidig slog det mig også, hvor kaotisk alt er for hovedpersonerne i filmen. Der sker så meget på så kort tid for hver enkelt person, og i bedste eklipse-stil ser vi jobskifte, dødsfald, pludselig kærlighed, ny identitet, livsstil, flytning, ny frisure etc i løbet af få uger og måneder.

Mandag den 25. marts 2024 har vi en eklipse (fuldmåneformørkelse) i Vægtens tegn. En eklipse er som en fuldmåne med ekstra tryk på og med karmiske undertoner. Eklipser handler om nye store begyndelser og nye store afslutninger i vores liv.

Temaet, når vi taler Vægten er nemt at forstå: her handler det om forhold. Vi bliver selv spejlet i vores forhold til omverdenen, uanset om det er via en partner, venner eller noget som helst andet.

En fuldmåne afslutter noget som i dette tilfælde har stået på længe, så selv om der er meget nyt på vej til os alle ligesom i filmen, skal vi helt sikkert slippe noget stort her. Når det er en fuldmåne er det en indre oplevelse af noget, et indre mønster. Det er følelsesmæssigt og derfor ikke nødvendigvis en konkret relation eller forbindelse i den ydre verden. Forholdet til omverdenen skal reguleres der, hvor der ikke er gensidighed. Hvor det ikke er 50/50 og vi ser her, hvorfor vi ikke har haft gensidighed i den givne relation.

Formørkelsen starter også 14 dages klassisk eklipse-korridor frem til den 8. april 2024, hvor Vædderen står klar i startboksen med de største nye begyndelser, vi kommer til at se i år. De vil folde sig ud eksternt i vores liv den kommende tid og handle 100% om vores individualitet, der er den fremherskende energi i 2024.

Vil du vide hvad der slutter og hvad der starter for dig, kan du som Guldmedlem læse for din ascendant + Soltegn under månedshoroskoperne for marts og april 2024 i databasen (se link i kommentarer).

De næste 14 dage kan man altså opleve, at meget bliver flyttet rundt og at det er ude af ens hænder. Kosmos har overtaget for en stund for at sikre, at vi alle fortsætter fremad på den måde, der er bedst for os.

Tilbage til eklipsen i Vægten kan der med Chiron og den langvarige proces her være et breaking point af en art. For alle handler det om at have et sundt forhold til omverdenen og igen er det ligegyldigt hvilket livsområde vi taler om. Forhold er forhold, og de er baseret på vores individuelle mønster.

Er der noget eller nogle omkring os, der kræver at vi må opgive vores autentiske selv og f. eks vores behov for uafhængighed og frihed, skal det reguleres eller afsluttes. Er det relationer til andre mennesker kan man være sikker på, at den person eller det forhold der fylder meget nu er et karmisk partnerskab. Vi har altså på sjælsplan skrevet kontrakt på at gennemgå denne proces sammen til gensidig selvudvikling ved at spejle hinanden, især hvis vi prøver at få noget opfyldt fra den anden person som vi mangler at udvikle i os selv.

For nogle år siden var det Krebsen og Stenbukken, vi hele tiden skulle arbejde med. Jeg kan huske hvordan det var temaet i de fleste af mine blogindlæg, det her med indre barn og indre mor/far, som vi skulle integrere i os selv og ikke søge i omverdenen.

Med denne eklipse lukker vi den sidste det af det kardinale kors, nemlig Vædderen og Vægten som handler om mit autentiske selv over for den anden part.

Det, vi slipper i os selv nu gør, at vi kan starte nye begyndelser om 6 måneder på netop dette område, og det i en meget mere autentisk og stærk form end nu.

Til den tid er kardinal-aksen altså lukket helt, eklipserne vil være rykket til Fiskene og Jomfruen og vi skulle meget gerne være en selvstændig enhed, som er selvledende på alle områder af vores liv og personlighed (kardinal-aksen handler om ledelse, og er defineret ved Krebsen, Stenbukken, Vædderen og Vægten).

Det er derfor også åbenlyst, at ingen ved hvad fremtiden bringer. Slet ikke lige nu. Det er en afslutningsproces i et afsluttende år, og med al den Fiske-energi i luften er vi i lidt af en illusorisk tilstand og prøver måske at sparke noget i gang, som ikke har substans eller i virkeligheden handler om den identitetskrise, Chiron i Vædderen har aktiveret.

I hvert fald er det en mere sensitiv start på ugen, men som sagt er der intet nyt under solen her. Det er vores måde at gøre forhold på, som enten skal fornyes eller afsluttes. De personer, temaer og/eller situationer, det evt handler om nu kan være irrelevante senere på året grundet de her karmiske partnerskaber, så det er ikke tidspunktet at tage store livsbeslutninger.

Til gengæld kan vi med spænding sætte os på tribunen og se, hvad Vædderen har klar til os bag lågen når vi kommer længere ind i april måned.

Louise Falkenberg for begyndere

------------------------

Ikke Guldmedlem? Se hvad du får adgang til i databasen og tilmeld dig her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/

Kategorier