NYMÅNE I VANDMANDEN, FEB 2024. SYNTESE.

Purple Blue Synthwave Game Store Thank You For Your Order  Card

NYMÅNE I VANDMANDEN DEN 9. FEB 2024. SYNTESE.
Aftenens nymåne er i Vandmandens tegn og den når lige at slå til to minutter i midnat med en allerede legendarisk kvadrat til Uranus.

Hvad som helst kan ske i Vandmandens sæson, især når vi har PowerPluto med på galejen og som nævnt flere gange kan det hele gå ret stærkt og/eller ske ret uventet lige nu.

Selv om der ikke er tale om nye, store begyndelser her i slutningen af årshjulet er der alligevel et spor af brødkrummer, vi bør følge. Det er svært at planlægge, svært at overskue hvad det hele skal blive til, men det er ej heller meningen.

Menneskehjernen har ikke overblik til processer som denne, det vigtigste er at vi ikke tager hver enkelt brødkrumme op for at studere den eller reflektere over den i et væk, holde nogle samtaler og meget vigtige møder med teamet for det er der overhovedet ikke tid til. Desuden er brødkrummen allerede for gammel eller outdated. Den var bare vejviser.

Omvendt kan vi ej heller overse detaljer lige nu, for Saturn er på vej. Mange situationer for tiden vil blive løst af den lokale IT-nørd, der forstår sig på data, logistik og detaljer. Det er herigennem vi finder ud af tingenes egentlige tilstand.

Det gælder også på det personlige plan. Arkitekten ser på den færdige bygning, på det sammensurium ens liv er blevet til på baggrund af forvaltning af ressourcer indtil nu. Vil man ændre stort på noget, fjerne en bærende væg er det ikke helt tid nu – men det er godt at indse hvilken livssituation man vil optimere og så forberede sig til det er tid efter forårsjævndøgn den 20. marts 2024.

Vandmanden er nøgtern når det kommer til detaljer og resultater. Jeg gjorde det her og så fik jeg det her udfald. Vil jeg ændre udfaldet næste gang skal jeg skifte strategi. Det er nemt nok at forstå.

Når det så er sagt står vi nok alle i en eller flere fake situationer for tiden og vi ved det godt. Syntetisk fabrikerede omgivelser, the matrix i form af livets computerspil. Intet er virkeligt længere, moderne liv er bizart konstrueret og unaturligt hvor ægte og vigtige ting bliver fake og uvigtige, så hvilken forskel gør det om man selv prøver at skabe et mere autentisk liv?

Er det ikke ok at ligge her og blive stopfodret med influencere, ostepops og fjernsyn for mig til jeg en dag skal efterlade kropshylsteret? Så kan jeg i det mindste ikke mærke mig selv og verdens smerte/ondskab imens?

Det må man selvfølgelig selv om. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvorvidt et syntetisk liv ikke er lige så godt som et ”ægte”. Medicin er vel stadig medicin, uanset om det er naturligt eller skabt i et laboratorium. Man er vel stadig i live uanset om man bliver holdt kunstigt i live eller ej.

Der er meget fake i luften lige nu. Eskapisme. Vi stikker af fra virkeligheden. Om det er på skiferie, solrejse, fjernsyn, stoffer, sex, SoMe, sukker, porno, farver, spændende oplevelser eller hvad ved jeg er ikke så relevant.

Vi leger alle noget nu. Vi leger købmand, vi leger influencer, vi leger far-mor-børn. Vi drukner os i unødigt papirarbejde eller fylder kalenderen med supervigtige og superspændende begivenheder i vores community. Det er vel fint nok.

Det, der dog kan ske er, at hammeren kan falde ret hårdt inden for de næste 6 uger. Saturn møder Solen i slutningen af feb 2024 og rejser med Fiskene i marts, så prøver vi at committe os til fake på langt sigt eller at bygge på dette uholdbare fundament kan et stort reality tjek vente.

Hvis vi ikke kan kende forskel på naturligt liv eller kunstigt bygget, oppustet og holdt kunstigt i live-liv. Man skal helst vide, at nu er man på ferie og det er noget midlertidigt hvor vi godt kan spise is hver dag. Når vi så kommer hjem kan vi ikke spise is hver dag.

At nu ser jeg fjernsyn, er på de sociale medier eller spiller computer og bagefter skal jeg ud i supermarkedet, på arbejde eller i skole og at det er to forskellige verdener. At virkeligheden sker i virkeligheden.

Det er egentlig pointen som jeg ser den. Nymånen i Vandmanden er sjov og spændende og excentrisk. Den er genial for IT-nørder, gamere og kunstnere. Den er fjollet og farverig, så fantastisk at opleve noget nyt hvis man kan tage det for hvad det er, nemlig noget midlertidigt.

Det er komponenter af noget større vi endnu ikke har set omfanget af. Det er impulser der sætter gang i krop, hormoner og sprøjter noget liv ind i en igen – kunstigt eller ej. Vi får vores frihed igen, hjertestarter-nymånen sætter systemet i gang.

Brødkrummerne skal nok ikke spises, måske eksisterer de ikke engang. Måske kan de ikke spises af mennesker.

Brødkrummerne er nok fake.

Men vejen fremad er virkelig.

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem kan du under ”Månedshoroskoper februar 2024” se hvilke livsområder det handler om for dig (læs for din Sol og Ascendant for et mere nuanceret billede)

Kategorier