FULDMÅNE I LØVEN JAN 2024. EKKOLOKALISERING FOR LØVER.

Yellow Abstract Lion Tech Free Logo

Aftenens fuldmåne er intens, storslået og prangende – og så kommer den med dynamikker, vi ikke har set tidligere.

Årets fuldmåne i Løven er altid stolt og flashy, og med Solen i Vandmanden – det 11. ud af 12 tegn inden vi starter et nyt år i marts – rider vi primært videre på en bølge. Det er et godt tidspunkt at være på display. At være i spotlightet, på scenen, blive anerkendt, modtage en pris eller blive mindet.

Der er intet nyt under hverken denne sol eller måne, kun os og måske andre der klapper os på skulderen for at veludført job.

Der er mange kvadrater, vi har en Uranus der står stille, en Pluto i opposition og så har vi en Mars og snart en Merkur i kvadrat til Chiron. En anelse ukomfortabilitet er der nok ved den buffet, men det er ikke så farligt som man skulle tro. Det er bare os, der atter er ved at udvikle og måske anerkende mere autentiske sider af os selv.

Løven er jo sammen med Krebsen dyrekredsens ”enebørn” da de er de eneste tegn, der ikke skal dele planet med et andet tegn. Det handler om os selv – det er det nødt til. Hvor vi i Krebsens tegn identificerer vores emotionelle behov forbindes de i Løvens tegn til hjertet.

Mars i kvadrat til Chiron er lidt nasty, men den er ikke bare hurtigt overstået – den hjælper os også til at kigge mere på det selvværd, det mod og den identitet. Hvem man må være i verden.

Det er et ømt punkt der bliver trykket på, måske gamle temaer og historier kommer op, men det viser os samtidig også hvor langt vi er nået samt potentialet for noget virkeligt godt og stærkt, når vi har arbejdet os igennem dette, hvad enten det er fysisk smerte, tårer eller noget følelsesmæssigt ubehageligt.

Med de andre kvadrater kan det hele være lidt….for meget. Der er bare for meget, der sker for meget, der snakkes for meget. Bevares, det kan både være festligt og positivt, vi må bare lige have et øje på os selv også for den Uranus, der går direkte den kommende weekend…den fyrer den sidste startpistol af for flere måneders direkte energier, så det vi oplever nu er den sidste fase inden fødslen..vi er ved at gøre klar til at bryde fri, bryde ud, så det er godt at fuldmånen er i et powertegn som Løven, der ikke har tænkt sig at tage noget som helst uærligt med ind i næste livsfase.

Et andet aspekt vi må have med er, at Pluto nu er i Vandmanden og derfor i opposition til denne fuldmåne. Det er en ny dynamik på Løve-Vandmands-aksen vi kommer til at lære virkeligt godt at kende de næste 20 år, så det er de første tegn på hvordan det udspiller sig i vores liv vi kommer til at se her.

Fuldmånen i Løven viser os hvem vi i sandhed er. Hvad vi ønsker at skabe, hvad vi begærer. Hvad vi er passionerede omkring.

Når den står over for en Vandmand, der nu huser Pluto må vi se en form for destruktion eller opposition, hvis vi prøver at stå i vores sandhed, kan man sige. Det kan betyde mange ting, men vil i det fleste tilfælde være et opgør med en gruppe, forening, organisation, virksomhed, venskabskreds eller samfund af en art som holder en tilbage fra at udtrykke sit mest autentiske jeg.

Det kan vise sig som jantelov, misundelse eller noget der rammer os på denne her ægte version af os selv. Der, hvor vi stråler, har talent eller er beundrede, f. eks. Er man i en situation, hvor man er nødt til at gøre sig selv mindre, dårligere eller mere mainstream/gennemsnitlig er det åbenlyst, at det er et problem her.

Vandmanden er langt mere udviklet og har derfor ikke brug for det mere ”barnlige” display som Løven har. Det har Vandmanden været igennem, fundet sin individualitet og sin individuelle plads i samfundet og har mere fokus på alles bedste.

Problemet er, hvis vi ikke er klar til at træde i baggrunden og løfte i flok. Hvis vi så gør det alligevel uden at have gennemgået den proces hvor vi har nået vores fuldt autentiske, unikke og kreative udtryk, ender vi i et martyrium, og det går heller ikke – det forsvandt med Pluto i Stenbukken.

Det er den store forskel på de nye energier – der er ikke tale om at undertrykke sine egne behov, ønsker og drømme (længere), men i stedet at blive den mest autentiske version af sig selv som så bliver en brik i samfundets puslespil og fordi det er nye områder af vores liv, kan der i disse måneder være en del opbrud med de grupper, man tidligere har hørt til. Det er helt naturligt.

Det kan være en god ide at stå stærkt med flot hår, selvtillid, brystkassen frem etc for at se hvem der responderer positivt og hvem, der ikke gør.

En slags ekkolokalisering for Løver.

Det vil i hvert fald give autentisk feedback fra omverdenen, publikum etc man kan navigere ud fra og finde nye grupper med.

NB! Er man i en situation, hvor man må bryde fri fra denne her ”gruppe” burde der ikke være noget at være nervøs for i forhold til ressourcer. Jupiter er direkte i Tyrens tegn hvilket lægger op til, at vi får tildelt de ressourcer vi får brug for.

Der er ikke lagt op til et surt liv med de energier vi står i, og det vil slet ikke kunne manifesteres hvis vi følger vores hjertes kald som Løven fortæller os med denne fuldmåne.

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem kan du under ”månedshoroskoper januar 2024” se hvilket område der bliver lyst op og måske har afslutninger for dig (læs for din Sol og Ascendant).

Kategorier