OVERSIGTEN OVER NY- OG FULDMÅNER 2024 ER NU OPPE!

Brown Moon Handmade Jewelry Logo

Oversigten over samtlige ny- og fuldmåner i år 2024 ligger nu i databasen for Guldmedlemmer. Du finder indlægget lige her: https://medlem.louisefalkenberg.dk/courses/52860-ny-og-fuldmaaner-2021-2024/lessons/1362146-ny-og-fuldmaaner-2024-oversigt

Her kan du se dato, tid, hvilket tegn månen astrologisk befinder sig i samt grader. Du kan også se alle måner for tidligere år her.
 
2024-oversigten kan du bruge til planlægning. Til at få overblik. Indsigt i hvilke livsområder der er fokus på, om det er nye begyndelser (nymåne) eller afslutninger (fuldmåne) samt om det er en heldig, let eller udfordrende forandring hos dig.

Der er altid 6 måneder mellem en nymåne og en fuldmåne i samme tegn. Har du en nymåne i dit 6. hus for job, dagligdag og sundhed og du måske starter et nyt job eller en ny motions-livsstil her, kan du se kulminationen af dette eller en fase heraf 6 måneder senere.

Ved nymåne er der åbenlyse nye begyndelser, men vi ved kun meget lidt om vejen og processen forude.

Ved fuldmåne er bægeret fuldt, cirklen sluttes. Det er en mere følsom tid generelt, så alt afhængig af om den rammer et sensitivt sted i dit felt er det måske godt ikke at planlægge det store den dag for man kan have trang til at være mere alene og tage et karbad, f. eks.

Se også om du har ny- eller fuldmåne på din fødselsdag eller en anden vigtig dato, det er altid meget signifikant og kan næsten føles så skæbnebestemt som en eklipse. Har du en eklipse enten præcis et sted i dit felt (max 2 grader plus/minus) eller på din fødselsdag er det også en hel livsfase, der begynder eller slutter alt afhængig af, om det er en solformørkelse eller måneformørkelse.

Du kan også gå tilbage og kigge på tidligere måner, hvis du vil "nørde" dit horoskop. Ny- og fuldmåner er ikke så kraftfulde eller skæbnebestemte som eklipser, men de bringer tydelige nye temaer der bliver oplyst eller sat i gang på det tidspunkt.

Du får det også altid serveret som Guldmedlem, hvor jeg hver måned laver månedshoroskoper der er præcise i forhold til hvad ny-, fuldmåne og alt det andet betyder for dig, hvad det aktiverer i dit liv. Du kan også bruge dem til at dobbelttjekke hvis du selv prøver at følge dine transitter.

Læs alt om hvordan du gør i indlægget.

God fornøjelse :)

Louise Falkenberg

Kategorier