KARMISKE DAGE 18. - 20. OKT 2023.

Pastel Pink Animated Minimalist Audio Rainy Days Mobile Video

Vægten når i disse dage et klimaks, der gør at historien enten varer for evigt eller at den slutter her. Det har med relationer at gøre, private såvel som professionelle, og ikke mindst vores kommunikation omkring relationer. Den indre såvel som den ydre kommunikation.

For nogle er det partnerskaber, der opløses

For nogle er det måder at være partner på, der opløses

Pointen er, at vi ikke kommer videre på denne måde. Det står så klart og så rent. Historien er ovre, om det så var en historie der udspillede sig i det fysiske liv eller en, vi og måske vores forfædre bar rundt på.

En stor cyklus slutter nu, så det er også interessant at se hvem der kommer mod en og hvem der går væk fra en.

Står man i en krise der kræver takt og diplomati for at gøre alle glade, kan man også overveje om det er det værd. Er det måske skuffelsen værd.

Om få dage træder både Merkur og Solen ind i Skorpionens tegn, vi falder alle ned i underverdenen hvor vi er nøgne, sårbare og der kun er sandhed.

Vægten er så stor i sin energi. Altid. Vi mærker evigheden og derfor kan det være store valg, man står over for i denne tid. Skilleveje.

Uanset ens situation er det godt at få det store overblik over ens livsområder. Hvilke blomstrer og er solide, og hvilke er ikke. Kører job, parforhold, venskaber, bolig, mental og fysisk sundhed?

Der er ingen store, nye situationer. Kun dem, der kører videre på det der allerede er etableret – men det er fra det solide, klare, harmoniske og kvalitative, at noget nyt udspringer og blomstrer på et andet livsområde. Det er derfor fokus og investering bør være på det eller de livsområder, der er rigtigt gode for os hver især.

Har du et dejligt hjem i smuk overflod – gør det endnu smukkere, hæld endnu mere kærlighed i og se, hvordan det job du mangler kommer til dig.

Har du et skønt job, du elsker at stå op til – invester i at have det endnu bedre her og du skal se, hvordan den kæreste kommer til dig.

Og så videre og så videre.

Vi må respektere scenen, som den er sat op eller er ved at blive sat op. I få tilfælde skal vi tilbage på en gammel scene. Meget få tilfælde.

Der er præmier til dem, der kan holde roen og respekten for tiden, som den er nu, mens verdenshistorien udspiller sig.

Simpelt og fornuftigt. Normalt og neutralt. Det kan Vægten godt lide. Vi skal tidsnok komme til at føle en hel masse, både resten af året og i 2024, men lige nu må vi holde det rent og klart.

Orden, fred og ro. Det må man ikke være bange for. Stilheden og klarheden bør ikke overdøves her.

Noget er ved at slutte og andet ved at blive genfødt.

Som det altid er og altid har været.

Louise Falkenberg

Kategorier