I VÆGTENS TEGN/EQUINOX, SEP-OKT 2023. EN BEDRE VEJ.

Orange Modern Motivational Autumn Phone Wallpaper

Uden at skulle gøre Equinox i morgen mere magisk end den er, så er det alligevel en god portal at gå så rent som muligt igennem for vi går alle her ud af noget og ind i noget andet. Måske noget helt andet.

I nogle tilfælde er det fint at lade projekter eller problemer være, hvad de er for nu. Noget er værdi- eller nyttesløst og det er godt at indse.

Når Solen træder ind i Vægtens tegn i morgen for at blive her den kommende måned, er det tid for det glinsende sværd at falde.

Måske noget skal skæres fra for at gøre plads til noget vigtigere.
Sidste halvår frem til marts 2023 handler (også) om at designe en bedre hverdag, og det er med primært fokus på få ressourcer.

At vi kun har så meget tid, så mange penge, så meget energi, så meget materiale. Der er kun så meget vi kan bære rundt på.

At frigøre sig fra det, der er besværligt er et must. Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at vi må have med noget besværligt at gøre, men det er også et meget fint tidspunkt for at skelne mellem det, der er vigtigt og det der ikke er.

Er man i gang med at gøre noget til noget andet, og arbejder utrætteligt på noget der aldrig vil give en det samme igen, der aldrig vil være det værd, opfylde de behov, udløse den pengesum etc er det et meget godt tidspunkt at lade det ligge eller endda give det videre.

I nogle tilfælde vil andre være glade for at overtage det, der engang var værdifuldt og havde stort potentiale for os.

• Det er et godt tidspunkt at give ting væk eller sige farvel med lethed.

• Det er et godt tidspunkt at stoppe sin deltagelse i store, udmattende projekter eller alt, der er for tungt, detaljeret eller kompliceret. Det bliver hårdt at have med at gøre herfra og der er en væsentlig risiko for, at det ikke vil have været besværet værd.

Hold tingene basic og stærke. Brug den mest simple eller effektive metode. Strømlin hverdag, skemaer og projekter. Lad folk klare deres problemer selv hvis de er voksne og det er deres eget ansvar.

Det er let at lade tidligere drømme om eventyr flade ud og stå tilbage med en enkel, men lykkeligere livsstil. De simple glæder viser sig måske nu hvor Løve-bravadoen er ved at dø helt hen.

Sundt og simpelt. Der kan måske korrigeres på visse strategier og tankemønstre, men det vigtigste her er håb, sikkerhed og tillid. Det er det bedste fundament fremadrettet.

Der er behov for at holde det hele meget let. Måske have en dør på klem så man let kan slippe ud hvis energien dør hen eller noget eskalerer. Store, dramatiske farvel-scener vil i mange tilfælde give unødig karmisk genlyd. Energien er bedre brugt på at være et andet sted eller planlægge en bedre vej fremad.

Veje kan der være masser af her, også selv om de ikke var der tidligere. Noget skal selvfølgelig med videre, det er ikke sådan at vi skal slette hele vores liv – men fortiden, især hvor den var tung og hård, den er god at vende ryggen til nu og aldrig se sig tilbage, aldrig tænke på det igen. Vi skal tidsnok forstå hvad det hele gik ud på.

Den lethed der er i Equinox-portalen og Vægtens sæson kommer også fra renheden i Jomfruens sæson i cyklussen før. Hvis noget eller nogle generer en må det ud af ens liv. Det er vigtigt at holde sig langt fra fare og ødelæggende omstændigheder, både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Equinox er her. Sandheden er åbenlys og klar i mange tilfælde.

Der er ikke mere skole eller træningsbane.

Nu skal vi ud på det rigtige marked, til den virkelige verden.

Der skal substans, kvalitet og sund fornuft med ligesom vi må holde vores energi og lys hos os selv og kun bruge det, hvor det er nødvendigt og værdifuldt.

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem kan du i databasen/app´en under ”månedshoroskoper september 2023” se hvad det betyder for dig.

Husk, at vi ses til LIVE vejrudsigt i morgen lørdag den 23.9 kl 14. Det er gratis, alle er velkomne. Husk at trykke ”deltager” for at få besked når Louise er i luften. Link til begivenheden: https://www.facebook.com/events/1682981378794567


Husk, at personlige 3- og 5 årshoroskoper sælges fra kl 9 i morgen lørdag den 23.9 til de er udsolgt. Det kan gå ret stærkt, så vær klar ved tasterne hvis du vil udnytte den sidste chance for at få det til intropris. 

Personligt horoskop 3 år frem: https://www.louisefalkenberg.dk/products/163394-INTROPRIS-Personligt-aarshoroskop-3-AaR

Personligt horoskop 5 år frem: https://www.louisefalkenberg.dk/products/189773-INTROPRIS-Personligt-aarshoroskop-5-AaR

Kategorier