NYMÅNE I LØVEN AUGUST 2023. GLIMMERBOMBER.

Shine like a star pink phone wallpaper

Det er ikke så få bomber, der springer rundt omkring for tiden. Bomber med masser af farve og glimmer i – vi er i Løvens sæson, bevares, men ikke desto mindre er der mange skift og flænger i virkeligheden.

Uanset om man flyver på de nye begyndelsers tinder eller prøver at navigere i glimmerbombekaos der kom ud af det blå, er vi altså ikke helt færdige endnu.

På onsdag den 16. august 2023 venter en storslået (selvfølgelig) nymåne i Løvens tegn, og det er helt klart en der opper gamet for ultimate fabulousness – også selv om vejen dertil ikke er helt overskuelig og måske ikke engang som vi ønsker, at tingene skal udfolde sig.

Det skyldes Uranus der på jordisk plan opfattes som den planet, der aktiverer revolution, forandring, gennembrud og jordskælv hvilket på lavpraktisk plan også er korrekt. Grunden til, at vi ikke ser Uranus komme er, at det er Merkur på en højere oktav end vi kan overskue – med andre ord har vi ikke det overblik over fortid, nutid og fremtid Uranus har og derfor opfatter vi det som store overraskelser. Lyn fra en klar himmel. Det havde jeg slet ikke set komme!

Fordi vi ikke kan se Uranus på forhånd – kender vi astrologien ved vi, at lynet (Uranus) kan slå ned, men vi ved aldrig hvor og hvornår – bliver vi taget med fletningerne i postkassen. Vi er totalt uforberedte.

Men Uranus ved, hvor vi skal hen.

Uranus er i meget skarp kvadrat til denne nymåne og derfor er Solen det også.

Her kommer Louises manual til Uranus-overlevelse de kommende uger:

1) Forstå, at ”lynet vil slå ned”. Det kan betyde mange ting, både fra de her overraskelser i hverdagen, men også indsigter, nyheder og ikke mindst originale ideer der strømmer gennem vores krop som en impuls.

Det er ekstremt kreativ energi, men vi må fange den mens den er der, for Uranus er meget hurtigt væk igen. Det kan også være nødvendigt at arbejde med den bag kulisserne et stykke tid.

Vi har noget der spirer, men vi vil sidde med det selv. Vi er ikke klar til at dele det med verden – det kan især gælde børn, så det er værd at respektere hvis de har det sådan. Det er på mange måder børnenes tid nu.

2) Det, vi gør når vi skal handle optimalt er at skæve til Mars. Mars er for tiden i Jomfruens tegn, så der var vi heldige for den ved hvad der skal gøres.

Hvis noget eksploderer eller er kaos, lav da en tre-trins-plan. Først gør vi det her, så gør vi det her og så gør vi det her. Mars i Jomfruen har måske en plan klar.

De fleste Jomfruer er allerede i gang med at støvsuge glimmeret fra de første Løve-bomber op. Uranus er ikke nødvendigvis noget farligt, men der vil være noget der ikke går efter planen og Jomfruen kan navigere i sådan noget. Egon har en plan.

Mars i Jomfruen er soldaten, det er venstre fod, højre fod, venstre fod osv. Stille og roligt fremad. Glimmeret, der røg ud over det hele bliver finsorteret og lagt i en lige linje at navigere efter. No problemos.

De her flænger i virkeligheden er nødvendige for vores gennembrud. De er vigtige for processen.

Uranus ved jo det, vi ikke ved. Nemlig, at det er lige hvad vi har brug for. Nogle gange må man bryde ned for at bryde igennem og bygge op på en bedre måde.

En anden ting er, at vi ikke har mere tid tilbage. Den Sydlige Måneknude befinder sig i Vægtens tegn, altså her vi er stagneret og det vi skal efterlade. Vi kan ikke defilere rundt i 100 år og afveje ditten og datten, og er det nu også den rigtige beslutning og hvilken retning skal jeg dog vælge.

Med en Nordlig Måneknude i Vædderen skal vi vælge på instinktplan. Vi har ikke tid til at fundere over, hvordan vi vil undslippe den tiger der kommer imod os og om vi måske kan forhandle os ud af det.

Vi er lige præcis det modsatte sted – spring og løb for livet, om ikke andet så for den gode kamp om det gode liv, som er de temaer vi overordnet står i. For nogle er det her vitterligt sidste chance.

Desuden har vi sikkert allerede været i gang (for) længe. Vi har været godt i gang med at undertrykke os selv, være pæne og flinke. Et godt menneske, du ved.

Her sidder jeg og er venlig, høflig og tilbageholdende og åh nej, hvordan kan det her ske for mig?

Fordi du er et godt og smukt menneske, der fortjener bedre.

Derfor.

Der er altså lidt ukomfortable nye begyndelser rundt omkring, men de er også meget smukke, potente og virkelige.

Nogle gange vælter vi bare ind i en ny portal eller starter på en måde, vi ikke selv ville have planlagt.

Heldigvis da. Så var der måske aldrig sket noget som helst.

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem kan du læse under ”månedshoroskoper august 2023” og se, hvilke livsområder der er aktiveret for dig.

Kategorier