DEN 28. APRIL - 5. MAJ 2023. KARMA GLEMMER ALDRIG EN ADRESSE.

Purple Simple Quote Reminder Your Story

Det er nogle mærkelige energier, vi står i, så føler du at det hele er lidt skævt, akavet eller endda på hovedet er det nok ikke dig, der er noget galt med.

Vi har en uge tilbage af eklipse-korridoren, det bedste tidspunkt at lade det der opstår naturligt, opstå – og lade alt andet være som det er lige nu. Kun eksistere. En fod foran den anden. Sådan.

Der ruller hoveder for tiden. Forventeligt. I gamle dage gemte man kongen når der var en eklipse på vej.

Desværre for mandlige og nu også kvindelige ledere med ”giftig” adfærd glemmer karma aldrig en adresse og selv om det er sidste eklipse i ”gift-tegnet” Skorpionen og vi som skrevet forleden skal efterlade det der forgifter vores liv, så mangler Pluto alligevel stadig sin sidste runde i Stenbukken. Jeg tror, at mange, mange hoveder og uddaterede strukturer falder med et brag resten af 2023.

Speaking of gift synes jeg også, at det er interessant at historien om sygeplejersken, der dræbte plejehjemsbeboere med gift i 2017 nu har premiere på Netflix. Det er da astrologisk timing der vil noget.

I hvert fald…tingene bliver bedre – massivt bedre – fra medio maj og frem som jeg skrev forleden. Det er et meget, meget positivt sted vi er på vej til, vejen eller processen denne gang er bare lidt mere mærkelig og ukomfortabel end ellers.

Vi er i skrivende stund på vej mod en eklipse i Skorpionen, Pluto der går retrograd mandag og en Merkur, der begynder at gå ud af skoven samme dag.

Det er fremragende tidspunkt at dumpe den sidste sæk af gift, affald, grim opførsel, gammelt tøj, negative tanker, afhængigheder, dårlige livssituationer eller hvad du vil af med ud over broen. Det kan være et helt liv, identitet eller endda tilværelse hvis det er relevant for dig.

Pas dog på med at ramme nogle i hovedet.

Karma glemmer aldrig en adresse.

Slet ikke lige nu.

God weekend,
Louise Falkenberg

Kategorier