EKLIPSE I VÆDDEREN DEN 20. APRIL 2023. LET THE GAMES BEGIN.

Navy Blue Gold Medal Winner Congratulation Message Instagram Post

EKLIPSE I VÆDDEREN DEN 20. APRIL 2023. LET THE GAMES BEGIN.
Hele verden er ikke gået fra forstanden, vi er bare i eklipse-sæson og sikke en moppedreng der venter forude. Det er hverken godt, skidt, farligt eller noget andet – det er bare en af dem vi enten nu eller senere kan identificere som det tidspunkt, vi ikke bare startede et nyt kapitel, men måske en helt ny bog i vores liv. Derfor er det ofte en intens periode, ikke mindst følelsesmæssigt.

Det ville ikke være overdrevet at kalde en af årtiets største eklipser og da det er en solformørkelse i det første tegn, Vædderen, handler det om nye begyndelser der traditionen tro aldrig kommer uden seriøse afslutninger samtidig. Noget må vælges fra eller er helt slut, og det er alt sammen en del af et større blueprint.

Skæbnebestemte slutninger, skæbnebestemte nye møder og partnerskaber. Veje falder sammen og veje skilles. En eklipse kommer altid med permanente forandringer.

Vi har været i passagen det meste af april og er i hvert fald her frem til medio maj, så det kan være åbenlyst hvad det handler om for dig.

Er du Guldmedlem kan du traditionen tro se hvilke livsområder der er aktiveret for dig inde under månedshoroskoper for april 2023 i databasen på louisefalkenberg.dk. Der kan du selvfølgelig også blive Guldmedlem hvis du ikke allerede er det.

Uanset om man er ellevild og bobler af glæde eller ikke er glad for det, der venter forude er det en slags hjælp fra universet. Eklipse-energi er kendt for at hjælpe os på rette spor (igen).

Man må dog også forvente at skulle være stærk og modig. Ved solformørkelser har vi kun starten af historien og med Mars som chef for denne eklipse (og for den næste i maj, for at det ikke skal være løgn…den der slutter Skorpionens kølhaling gennem universet for denne gang) er det om at tage action. Lad for Zeus skyld være med at sidde på din flade hvis noget åbenlyst skal gøres.

Der er så meget interessant ved denne eklipse.

Først og fremmest er det vores første Vædder-eklipse i mange år, og den er ligeledes startskuddet til næste kollektive modul vi skal igennem, nemlig Vædder-Vægt aksen fra juli 2023-januar 2025. Vi forlader altså Tyr-Skorpion-aksen der primært handlede om værdi, selvværd, penge og at skabe det gode liv samt heale eller fjerne sig fra det mørke og går nu over på relations-aksen.

Vædderen er mig. Vægten er os. Vædderen og Vægten vil altid give et overordnet tema af samspil mellem individualitet og partnerskab.

Pluto i Vandmanden ønsker at føre os alle til den perfekte balance af interdependens (hvor vi hverken er afhængige eller uafhængige), men det er et arbejde der skal gøres i alle relationer.

Er det parforholdet, venskabet, kollegerne. Er det forældrene med barnet eller barnet med sine søskende. Skal barnet sove alene eller med os. På arbejdet skal det handle om hvorvidt medarbejderne skal overvåges eller have frihed under ansvar og så videre og så videre.

Det vil selvfølgelig handle om at finde the sweet spot, den gyldne middelvej hele vejen rundt, men Pluto i kvadrat til denne eklipse udfordrer os til at klippe en navlestreng samtidig med at vi forstå, at vi ikke kan gøre alt alene. Det er altså startskuddet på en lang passage hvor opgaven er at fastholde spændingen mellem polerne uden at kollapse til den ene eller den anden side.

Polerne udligner nemlig ikke hinanden – de sameksisterer.

Merkur møder Uranus (sit højere selv) i konjunktion i Tyrens tegn og triller retrograd umiddelbart efter eklipsen. Nyheder fra sidelinjen, forandringer, indsigter. Hov, jeg må tilbage og gøre, hente eller sige noget. Undgå intet. Intet.

Er det en ubehagelig snak, er du nødt til at tabe 15 kg, bringe noget op fra fortiden, inddrive en gæld, må du fyre en, må du bryde nogle lænker af en art – whatever – undgå intet.

Merkur ser, at vi er her ved punkt A og at punkt B er heeeelt derovre (Uranus), så puha – hvad skal jeg gøre for at komme dertil. Hvilke mønstre og vaner er i vejen. Det hele er på display her, det er ikke noget vi skal gætte os til eller grave frem eller sådan noget.

Helt åbenlyst.

Altså en eklipse med gennembrud, sammenbrud, wakeup call – og derfra er der grøn bølge, men der skal trykkes på speederen og vi skal så vidt muligt selv dreje på rattet! Ikke noget med lige at se hvad der sker hvis jeg tilfældigt sætter mig her, ikke noget med at sætte sig på passagersædet, bagsædet og slet ikke i bagagerummet.

Legepladsen er altså åben, det er stadig all in på fest, farver, det sjove og det vi har lyst til at gøre i mange, mange år – men vi får kun lov til at lege med det og dem der passer til vores frekvens. Det kan være noget man bliver "låst ind i" i mange år fremover.

Eklipsen giver kun legetøj vi kan bruge til noget og med så nasty transitter vi har haft de sidste mange år kender vi forhåbentlig os selv godt nok til at vide hvad der er hvad nu.

Der er en pris at betale og den vil være det værd.

Og hermed kan vi vist erklære den store legeplads for åben :)

Louise Falkenberg

Kategorier