VENUS I TVILLINGERNE APRIL-MAJ 2023. STJERNEDRØMME.

Sweet Dreams Romanic Star Sky Moon Dream Instagram Story Template Cover

VENUS I TVILLINGERNE APRIL-MAJ 2023. STJERNEDRØMME.
Påsken er måske slut, men det sjove er langt fra forbi. Venus træder i dag ind i Tvillingernes tegn og bliver her den kommende måneds tid.

Det er altid interessant at se på de aspekter, der omgiver en planets indtræden i en ny energi og ikke alene har vi i dag årets heldigste dag, hvor Solen møder Jupiter – vi ser også Venus møde Pluto i vennetegnet Vandmanden.

Det er meget nye og meget positive energier, især for den der har mod på at gå efter det friske, det nye. Efter en forrygende start på året med masser af muligheder begynder brikkerne langsomt at falde på plads og nu skal udviklingen finde sted.

Dybere kommunikation, nye partnerskaber (Uranus er også i konjunktion til Juno) og spændende begivenheder. Man skal måske tilbage til arbejdet efter en påske med høj sol, men hey – her er vores nye robot, talende kaffemaskine, invitation til kick off, medarbejderfest eller hvad der kan være af fede sociale, kommunikative og teknologiske events. Den nye chatbot der bryder rammerne for hvad computere kan.

Venus i Tvillingerne er let, social, lettere overfladisk og nysgerrig, men får lidt tyngde af disse transitter – ikke mindst når hun møder
Saturn i kvadrat fredag den 14 april. Ups, der var muren, der er nok full stop fordi vi skal vente på noget, bryde igennem noget, opgradere noget eller lignende.

Ideerne er store og de er mange, men meget skal måske gøres for at gennemføre planerne. Måske der er en distance eller mur mellem dig og drømmen, dig og den anden eller lignende. Man er lukket inde eller ude sammen. Merkur, som er Tvillingernes planethersker, sløver ned for snart at gå retrograd, så her er heller ikke meget hjælp at hente - endnu.

Det er håb, mulighed eller et latent løfte om at komme nærmere på noget man ønsker sig, men at der er en proces med forhindringer man skal igennem. En militær øvelsesbane af en art.

Heldigvis har vi jo heldet med os – især hvis vi er smarte og det er Tvillingerne. Hvis vi stiller os først, forrest, er stærkest, hurtigst og dygtigst. Hvis vi tør tage den chance, tage ordet, bryde igennem den mur, researche det område, forhandle den løn eller situation det måtte handle om.
Saturn ønsker kun for os at blive stærkere, dygtigere, bedre, mere ansvarlige og disciplinerede.

Merkur nærmer sig Uranus, men når at gå retrograd lige inden de mødes. Vi har altså stadig primært impulser eller fornemmelser af hvad vi skal gøre og som nævnt før har vi 1-2 måneder med ustabilitet eller uvidenhed inden noget begynder at manifestere for alvor.

Det vigtigste med Tvillingerne er, at det er sjovt. At det er ungt, friskt, nyt, sprødt og fyldt med håb. Vi kan ikke være her og være stagneret i den gamle, dumme situation – ej heller i dårlige resultater. Ok, det her var ikke så fedt som jeg havde håbet eller ikke det bedste jeg har præsteret. Faktisk har jeg slet ikke lyst til denne her rolle i denne her historie.

Her kommer Tvillingernes streetsmarthed (et nyt dansk ord opfundet af Venus i Tvillingerne) ind i billedet. Er du gal det er tid til at rykke så. Finde det fede, det sjovt, den nye veje. Kreere et nyt design for ens territorie, vej, partnerskab etc. Presse alt hvad man kan ud af den citron.

Der skal noget nyt til. Venus i Tvillingerne elsker funklende og skinnende ting. Selv om det bare er et par nye lamper, øreringe eller hvad der skal til for at man får det bedre. Bare impulserne mod forandring, fornyelse, autenticitet og spændende eventyr er brændstoffet.

Få farver ind. Sjov. Ordspil. Flirt. Hop og glæde. Nye ting, ideer, aktiviteter, vitaminer.

Nye drømme.

Stjernedrømme.

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem kan du både se hvordan årets heldigste dag (11. april) og Venus i Tvillingerne udspiller sig for dig i praksis under ”månedshoroskoper april 2023”.

Kategorier