NYMÅNE I VÆDDEREN DEN 21. MARTS 2023. THE FAST & THE FURIOUS.

Hot Sale Discount Up to 70% Off With a Hole of Flames Orange Flashy Poster


Det er en fast&furious nymåne og uge i det hele taget, så har man ventet på at tingene vil rykke er det nu det sker.

For mange kommer det til at gå rigtigt stærkt og for at følge med i den hurtige udvikling må vi være hurtige, stærke og hele tiden justere på knapperne mens vi kører.

En nymåne på 0 grader Vædder er sjælden, og det er det vi kalder verdens-aksen. Starten på en ny epoke. Det betyder også, at vi får en nymåne igen om en måneds tid på 29 grader Vædder (en eklipse!) – hele måneden må vi altså have tungen i munden og lade det, der skal falde, falde, men også hive det og dem der skal med indenbords i en fart. Så må vi holde sammen med plaster eller gaffa indtil videre hvis det er det, der skal til.

Vi kommer ikke uden om lidt af en ”er du med eller ej”-energi med Venus og Juno på den Nordlige Måneknude, og her er det godt at tænke i det større billede. Hvor man er på vej hen og om det her er nogle mennesker man har støtte fra og selv støtter. Det handler rigtigt meget om de andre i vores liv lige nu.

Samtidig er det ej heller helt tiden til at presse nogen til noget for det er store, skæbnebestemte beslutninger, der er meget pres på og samtidig skal vi lige planlægge vores fremtid i rivende fart.

En god mellemting vil nok virke for de fleste. Lidt som at være i al det her hurlumhej med en badering om livet så ingen kommer for tæt (det er vi nok ikke helt gearede til lige nu), men vi samtidig deltager. Alt der kan give os naturligt space.

Kan I huske år 2020 hvor vi havde vildt sjældne transitter nærmest hver måned? Sådan er denne måned også, især denne uge fra 20. – 27. marts 2023.

Det er dog meget, meget positivt på et overordnet plan. Der er en masse magi, glæde, mennesker, muligheder og smil til os. Er der slet ingenting eller er du på vej til at hoppe ud i noget hvor ingen hepper på dig vil jeg kraftigt anbefale, at du overvejer det en ekstra gang.

Se om det ikke er nok at have en god badering (grænser, assertivitet, sund egoisme) om livet så du er med i det hele.

Vi har smilet til verden og verden smiler til os. Det er glade og opløftende energier.

Alt er direkte og transparent hvilket kan være lidt overvældende, men der er grønt lys.

Det er fast og det er furious, baby...på den gode måde :)

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem kan du logge ind på månedshoroskoperne ”marts 2023” og se hvor nymånen starter noget nyt for dig.

Kategorier