DEN 11. – 20. MARTS 2023. GÅ MOD SOLEN.

Orange Minimalist Good Morning Instagram Post

DEN 11. – 20. MARTS 2023. GÅ MOD SOLEN.
For nogle – nok mange – vil de næste 10 dage være crazy. Det betyder hverken noget godt eller dårligt, bare at vi er i gang med et gigantisk skifte så der kan være meget uventet forandring ligesom man selv med fordel kan begynde at gå mod Solen.

Solen er nemlig på vej. I alt sin pragt og vælde når den træder ind i Vædderens tegn den 20. marts 2023 og vi har forårsjævndøgn umiddelbart efterfulgt af en potent nymåne på 0 grader Vædder.

Alt dette skriver jeg mere om, for nu er det bare at få ryddet ud, ryddet op, afsluttet, besluttet og organiseret.

Og det må meget gerne være med stålfast hånd. Det er et langvarigt design vi træder ind i, så der skal helst ikke være for meget der er negativt, surt eller bare toxic.

Prøv at se hvor noget er smertefuldt og slip af med det, hvis du kan.

Se, hvad der er ukomfortabelt og hvor folk er triste og deprimerede. Måske bare lede.

Jo mere stabilt og rent et fundament vi nu kan skabe, desto bedre. Det er måske godt at blive mindet om, at man ikke skylder nogen noget. Nogensinde.

Er det kedeligt? Er det giftigt? For salt? For sødt?

Vi kan mærke, at det nye er på vej. Nogle er allerede på rette kurs mod noget meget godt og meget ægte.

Det er godt at optimere. Rense ud, gøre det bedre, lysere, mere åbenlyst, mere positivt.

At sige nej til det der er ubehageligt eller bare mærkeligt. Uigennemskueligt. Eh, det her forstår jeg ikke lige. Er det ikke klart nu, er det nok ikke værd at vente på.

Det er godt her at gå mod det lette, det sunde og det sjove hvis man vil leve det rigtigt gode liv herfra.

Det, der er fuldt af lys.

Det er godt at gå mod Solen nu.

Louise Falkenberg

Kategorier