DEN STØRSTE TORSDAG I 30 ÅR. CHIHUAHUA.

Der er så meget der er ligegyldigt nu. Der er så meget, der er fortid, tidligere drømme og situationer.

Nogle eller noget hænger fast, er besat af den historie, den person osv – og det er bare ikke gengældt. Det er som en burre man irriteret prøver at ryste af sig. En hidsig chihuahua, der har bidt sig fast i ens bukseben.

Der sker meget på mange planer nu og torsdagens (den 16. februar 2023) Sol-Saturn konjunktion i Vandmanden er afgørende. Det er en uge for mange farveller, meget slutter nu.

Det er 30 års cyklus vi beslutter os for eller initierer, og med Saturn her tager vi det seriøst. Rigtigt seriøst. Måske er det endda kun den ene store ting, det ene mål vi har fokus på. Alt andet kan strømmen tage. I dont care anymore.

Der er ikke mere puls. Ikke mere energi. Det er måske hverken kønt eller autentisk.

Måske er det for langt væk, måske er det for længe siden. Nogle prøver stadig at trykke på de knapper, kontakte den eks. Lave fremtidsplaner, der ikke giver mening.

Aldrig har man været mere synlig ved at forsøge at gemme sig bag fake. Bag en kopi af en anden eller noget en anden har lavet. Bag en identitet, man aldrig bliver, i et miljø hvor man ikke hører hjemme.

Det er årets bedste tidspunkt at tage ansvar for det åbenlyse. Det åben-fucking-lyse, som vi siger på godt rigsdansk.

Folk vokser hurtigt nu. Vi vokser os stærkere, rigere, mere magtfulde. Chefen siger pludseligt fra, enough with the bullshit. Selv sladderen ved kaffemaskinen forstummer. Brøl, blev der sagt.

De sidste dage her op til skiftet til Fiskenes sæson kan det være en hjælp ikke at være alt for emotionel omkring alle de her skift.
Måske er det personligt, måske er det ikke.

Pointen er, at det er ligemeget.

Lige nu er tiden til analyse, facts, logik og overblik. Til en kølig forbindelse af prikkerne og brikkerne. Det kan dog kun være over det, vi selv kan kontrollere. Meget er ude af vores hænder nu.

Meget.

Det er ok at være outdated nu. Også selv om man engang var et hit. Hvis man var Lola, der var en showgirl, men det var 30 years ago when they used to have a show.

Det er bare cyklusser. Det er naturligt. Prøv at gå dybere næste gang.

Måske er det meste bare en kollektiv reaktion på ikke at ville gentage visse mønstre. Ikke ville bygge på outdatede blueprints, på det vores forfældre eller forældre gjorde. Det er energien ikke til.

Nej, vi vil have vores egen ting. Noget unikt. En stor ting. Et kæmpe hus, den bedste opdragelse til vores barn.

En bjørn eller en løve. Ikke en minibjæffer.

Det skal betyde noget. Det skal fylde, være stærkt, solidt og autentisk.

En bjørn på taget er jo bedre end en chihuahua i buksebenet, som det gamle ordsprog siger.

Vuf fra

Louise Falkenberg