Mars direkte januar 2023. Alle dem med blå bånd skal op nu.

Blue Pink Bold Swimming Pool Party Poster

Har I set de swimmingpools hvor man kan tænde for strøm og så træne svømmetag hjemme i havepoolen?

Nåh, men det hedder et ”modstrømsanlæg” eller en ”svømmetræner”, har jeg fundet ud af og det er lidt sådan vi har ligget de sidste par måneder. Svømmet og svømmet mod strømmen uden helt at komme nogle vegne.

Mars – vores actionplanet – har været retrograd siden slutningen af oktober 2022 hvilket gør, at vi ikke rigtigt rykker fremad. Fordi Mars befinder sig i Tvillingerne bevæger vi os snarere rundt og rundt i cirkler eller mellem forskellige enheder, men fremad – det kommer vi ikke.

Det gode ved Mars retrograd, som vi går igennem med et par års mellemrum er, at vi lige får lov til at kigge på os selv. Kigge på vores handlekraft, metoder og strategier for at opnå det vi ønsker os. Er de legit? Er de effektive? Er de i overensstemmelse med vores sjæls kald?

Det mindre gode ved Mars retrograd er frustrationen. Intet rykker, energien er vendt indad hvilket kan gøre folk mere aggressive og skarpe i tonen. Er man som størstedelen af befolkningen ikke klar over, at Mars er retrograd kan man tro, at man gør noget forkert siden der ikke er fremskridt.

Det er fordi vi øver os. Vi træner til at blive bedre når Mars går direkte og vi skal til at løbe stærkt igen. I slutningen af januar 2023 vil vi opleve, hvordan tid kan være noget helt andet. Der er ikke mere hyggelulletid og jeg kan da flyde lidt rundt her med mine badevinger.

Nej, der er vi færdige med svømmetræneren og vi er klar til næste store mesterskab. Vi skal snart til at løbe stærkere end vi har gjort i årevis.

Når Mars stationerer kan frustrationerne virkeligt tage til fordi her står alt fuldstændigt stille. Det er ca fra 11.-14. januar 2023.

Modstrømsanlægget slukkes og vi er bare der i poolen. Ingen
modstand, intet fremskridt, ingen svømmevinger. Det kan mærkes om end det er ubevidst for de fleste, så der kan optjenes mange karmiske minuspoints de kommende dage ligesom man med fordel kan styre uden om AL bullshit.

Mars er lidt tid om at komme op i gear igen, men går i det mindste ikke ”baglæns” længere. Det betyder, at den eller de situationer vi har været i som har været genkendelige fra tidligere – lidt sådan noget ”arh var jeg/vi ikke færdige med det her?” vil opløse sig. Banen er svømmet færdig.

Det betyder også, at selvtilliden begynder at komme igen. At vi ikke er så ramt på handlekraften, at vi igen tør gå efter det vi ønsker os allermest – endda i bedre form end før og med bedre, klogere strategier. Kolde fødder bliver varme igen.

Kampen for at lære os selv at kende og blive endnu bedre er ovre.

Alle os med blå bånd skal op nu.

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem kan du logge ind i databasen under ”Månedshoroskoper januar 2023” og se hvilke livsområder der aktiveres for dig (kig primært for dit soltegn og ascendant).

Kategorier