VINTERSOLHVERV DECEMBER 2022. EVEREST, BABY.

Jeg så engang et program om bjergbestigere, der skulle nå til toppen af Mount Everest. I modsætning til hvad jeg troede sætter man ikke bare kurs mod toppen, men har derimod en Base camp ca 300 meter oppe man først skal op til for at blive akklimatiseret inden man eventuelt fortsætter mod toppen og det kan tage meget lang tid. Måske flere måneder hvor man skal frem og tilbage til Base camp flere gange.

Ingen fortælling om Vintersolhverv og Solens indtræden i Stenbukkens tegn uden en bjerg-analogi, om end det i 2022 for mig at se for tiden handler om, at vi er nået til Base Camp og ikke helt til toppen hvilket Stenbukken ellers godt kunne tænke sig.

Hvert år ved denne tid, når Solen træder ind i Stenbukkens tegn (hvilket i år sker den 21. december 2022) og starter den fænomenale slutspurt på året skal der gøres status. Det kan dog mærkes allerede nu da Merkur og Venus er i Stenbukkens tegn.

Status, status, status.

Hvor langt er vi nået (måske siden sidste år ved denne tid), hvem og hvad bruger vi vores ressourcer – altså tid, penge, energi og opmærksomhed – på? Hvad skal eventuelt korrigeres eller afsluttes? Hvem og hvad er ikke min tid, penge og energi værd?

Det specielle i år er, at det er sidste gang Pluto er med os + at Jupiter dagen før har startet en ny 12-årig cyklus i Vædderens tegn.

Vi er altså på vej mod en top vi ikke har nået før og måske tidligere ikke turdet drømme om, at vi kunne nå – men vi ligger også i afsked med den gamle cyklus. Det gamle liv for mange mennesker.

Derfor ser det ud til, at mange af os er godt på vej, men ikke er nået videre end til Base Camp. Vi har måske skabt en simulation af det Gode Liv, vi ønsker os – men vi er der ikke helt endnu.

Det er ikke de helt rigtige lokaler, de helt rigtige mennesker, de helt rigtige omstændigheder, det helt rigtige job osv osv, men det lugter af noget der ligner det endelige resultat. Vi korrigerer og afprøver stadig mens Mars er retrograd frem til medio januar hvorefter turen meget vel kan begynde mod selve toppen af bjerget.

Utålmodigheden kan sætte ind i december og det kan være svært at holde håbet oppe. Alt går langsomt, men som nævnt før har det sine grunde. Det er mange års commitment vi går ind til, for nogle er det for life.

Hvem vil jeg være, hvilket aftryk vil jeg sætte på verdenshistorien, hvilke mennesker skal med mig osv. Den slags kræver overvejelse, den kræver gode, voksne, realistiske beslutninger.

Når det så er sagt er det vigtigt at vide, at for at tage videre fra Base camp mod toppen af bjerget er det en anden slags sult der skal til. En anden slags motivation end den, der fik os til Base camp, der fik os hertil hvor vi er nu.

Nogle har måske set lyset og er klar til at klatre videre, og så er det bare afsted - sikkert i samme spor som man har været i gang med i mange år og som er det rigtige. Er man en af dem, så stort tillykke.

Det er en offentlig hemmelighed, at Saturn giver bedre gaver end Jupiter, forskellen er bare at man skal arbejde for dem i samme trummerum gennem mange år i al slags vejr osv osv.

Er man ikke helt motiveret, kan man ikke helt se vejen, bruger man stadig sine ressourcer de falske steder må en forandring til her.

Det er meget muligt, at der ikke er energi på det fordi:
- Man er vokset fra det
- Man kreerede det fordi man kedede sig
- Man kreerer på baggrund af visdom man ikke har integreret
- Man prøvede at leve på den populære måde osv osv.

Det er altså noget andet og mere autentisk, der vil motivere os mod toppen.

Saturn er meget ”voksen” og kræver disciplin, realisme og ansvarlighed af os. Saturn er vores fader, og er den skikkelse projiceret ud på omverdenen udvikler man sig ved at være i en situation, hvor man har en streng chef, systemet er efter en, der er problemer i familien etc. Alt sammen fordi man ikke selv har taget lederstokken i sit eget liv.

Endelig er det muligt, at man gør tingene meget sværere for sig selv end det er nødvendigt. Med Jupiter på de sidste grader af Fiskene tør vi måske stadig ikke helt tro på, at vi har lov til det gode liv og med Stenbukken aktiveret så mange steder har vi måske en misforstået ide om, at vi har ansvar for menneskeheden eller bare for mennesker og situationer, der selv bør tage deres skæbne på sig.

Derudover kan der ligge en overbevisning om, at noget kun er værdifuldt hvis det har været meget hårdt, svært og taget lang tid at gå igennem – det er klassisk at sabotere sig selv på ovenstående grundlag, det kan nemt være sådan noget december handler om for os.

Hvad enten man gemmer sig bag et martyrium eller bare ligegyldige dagligdagsaktiviteter i forhold til ens fremtid kan man her gøre status quo. Og det kan sagtens gøres uden stort drama eller kaos, der ofte bare bliver kunstigt skabt for at fremtvinge det indre mod og den aggressivitet der skal til for at tage de spring. Nej, nu måtte jeg liiige sætte chefen stolen for døren osv osv.

Vi behøver det slet ikke her. Vi behøver slet ikke at kæmpe en kamp vi selv har sat op på en arena vi selv unødigt har sat op.

Det, vi behøver er commitment til vores fremtid og personlige succes. At gå all-in og tage imod den bedste modellervoks fra universet. Bevares, den fordrer at vi er lidt mere seriøse og endda konservative – til gengæld er vi nu på vej mod den rigtige top med det rigtige udstyr ad den rigtige vej og med de rette guider hvis vi ikke saboterer os selv.

Vintersolhverv 2022 starter en periode på 3 måneder hvor det er fantastisk at have en plan. Selv om vi måske ikke helt ved hvordan der ser ud på toppen, så ved vi i hvert fald hvor hængepartierne er lige nu – og de er åbenlyse. Merkur vil gå retrograd med Mars undervejs og med Pluto siddende oven på den snedrive er det bulldozer-tid for at eliminere ALT, der saboterer os, ikke er på vores frekvens.

Alt, der ikke hører til vores højeste vej i livet.

Om der er koldt på toppen finder vi ud af, men udsigten er sgu nok bedre end fra Base camp.

Louise Falkenberg