MERKUR I STENBUKKEN DECEMBER 2022-FEBRUAR 2023. KVADRATISK, PRAKTISK OG RIGTIGT, RIGTIGT GOD.

Brown and Dark Blue Modern Inspirational Quotes Instagram Post

Mit lokale supermarked havde her til morgen sat et skilt op, hvor der stod ”Et venligt ord går begge veje” eller noget i den stil. Altså en tiltrængt opdragende finger til kunderne om at tale pænt til de unge mennesker der er på arbejde.

Vildt, at det er nødvendigt, men også en perfekt timing. Merkur er trådt ind i Stenbukkens tegn, hvilket ikke bare giver os mere seriøsitet og ansvarsfølelse, men også ser til at vi nu begynder at forvalte vores mentale ressourcer optimalt.

Kommunikationen har været over the top i lang tid med Mars i Tvillingerne retrograd, de skarpe ord sidder løst og frustrationen kan nemt gå ud over andre.

Mentalt kan hjernen også kværne løs og her vil jeg da gerne igen minde om, at man også kan (/bør) styre sine tanker. Hjernen kan digte hvad som helst frem, det er vores ansvar at vurdere hvor meget opmærksomhed vi vil give tanker, ideer og indre samtaler eller i hvor høj grad vi bare vil lade det køre som en radio i baggrunden.

Har man problemer med det mentale vil jeg anbefale at søge efter noget, der kan hjælpe her. Der er terapeuter, der er YouTube-videoer, der er mange gode råd til mental sundhed – og det bliver et vigtigt tema i 2023 hvor vi går ind i et numerologisk 7´er-år (Neptun/mental sundhed) skygget af et 5-tal (kommunikation, mindset, tanker).

Astrologisk svarer det til Saturn i Fiskene, som starter i marts 2023 og varer 3 år frem. Mental og fysisk sundhed bliver i min optik det fremherskende tema her.

Det, Merkur i Stenbukken også giver os, er trangen til at se på hvad vi ønsker at bygge på den lange bane. Her mod ”slutningen” af et stærkt år må hjertet meget gerne være åbnet ligesom vi har noget at glæde os til. Står man og skal vælge noget er det bedst at gøre hvor hjertet er gladest.

Merkur i Stenbukken byder os at vælge ret præcist for her vælger vi for mange år. Hvilken tidslinje ønsker vi at være på? Hvem og hvad vil vi glæde os til at dele en hverdag med de næste mange år? Hvor er vi stærke, glade, populære? Hvor vil vi lægge vores tid, penge, energi og opmærksomhed?

Vi nærmer os en del nulpunkter det kommende år. Den første allerede inden jul 2022. Det er spæde og spændende nye begyndelser, men de fordrer også at resten af strukturerne omkring os er velvalgte. At de er af kvalitet, integritet og de er solide. Det er virkeligt værd at tænke over hvor i vores liv vi ser os selv være de næste 20-30 år hvis ikke mere.

Merkur i Stenbukken kan ikke have dårlige manerer. Det går slet ikke her. 2023 bliver heller ikke et godt år at lave larm, drama og problemer.

Vi kommer til at have denne transit helt frem til februar 2023 fordi Merkur går retrograd undervejs og konsekvenserne kan være meget hårdere end man har været vant til. Så bliver man måske smidt på ryv og albuer ud af supermarkedet (hvilket denne Merkur i Stenbukken havde gjort fra starten, så folk skal måske være glade for, at der kommer et skilt op først, haha).

Det er til gengæld et ekstra godt tidspunkt at committe sig til noget mere solidt – og så gøre arbejdet. Stenbukken er højeste jordiske potentiale, her skal vi bringe vores A game. Det bedste vi har. Vi forstår, at det vi siger og gør har karmiske konsekvenser (og de kan være store den kommende tid).

Når Merkur er i Stenbukken står den til ansvar over for Saturn. Saturn er i Vandmanden og netop gået ind i 3. dekanat (Saturn er på 20 grader nu) som styres af Vægten. Saturn og Vægten elsker hinanden fordi her kan vi skabe partnerskaber af den solide, langtidsholdbare og lukrative slags. Det er very power couple uanset om det er privat eller professionelt.

Et virkeligt godt tidspunkt at vælge gode, sunde, balancerede, stabile og solide mennesker. Vælge ordentlige situationer med ansvar og integritet.

Seriøs, præcis og ærlig. Merkur i Stenbukken gør, at vi siger hvad vi
mener. Og vi mener det vi mener, man skifter ikke mening her – det er netop en mening, der har taget lang tid at komme frem til, derfor er den skudsikker. Og skulle den skifte mening kommer den og siger det.

Her er altså ikke nogen der ghoster nogen. Merkur i Stenbukken fortæller folk præcis hvad den synes om dem. Den er meget direkte. Når folk fortæller dig hvem de er og hvad de vil, kan du stole på det. Det er gentleman´s agreement, aftalen kan lukkes med et håndtryk. Der skal meget til før vi ikke holder ord når Merkur er i Stenbukken.

Tingene er på overfladen nu og det er de i lang tid. Kartoflerne ligger over jorden. Folk kan ikke skjule om de er for eller imod, om de kan lide dig eller ej. Hemmeligheder kommer for en dag, nyheder kommer til overfladen.

Jeg havde forventet en stor global nyhed her fordi Merkur var i kvadrat til Jupiter på verdensaksen, om end det i mine øjne ikke er sket endnu. Der har været semistore nyheder, også chokerende, og der har været mange af dem. Vi kan dog nå det endnu, fuldmånen er først i morgen tidlig.

Merkur i Stenbukken er kvadratisk, praktisk og rigtigt, rigtigt god.

Den er stærk, den er ambitiøs og den giver ikke op. Den gør arbejdet.

Et fremragende tidspunkt at manifestere det bedste, at gøre drømmen realistisk.

Louise Falkenberg

Merkur er i Stenbukkens tegn frem til den 11. februar 2023.

Er du Guldmedlem kan du logge ind på din profil under ”månedshoroskoper december 2022” og se hvilket livsområde der er modent til manifestation for dig. Du kan læse om at blive Guldmedlem på louisefalkenberg.dk :)

Kategorier