MARS RETROGRAD OKT 2022-JAN 2023. DEN SIDSTE NØGLE.

White Minimalist Key Phone Wallpaper

MARS RETROGRAD OKT 2022-JAN 2023. DEN SIDSTE NØGLE.
Mars er stationeret for at gå retrograd i morgen søndag den 30. oktober 2022 og selv om det ikke er nær så signifikant transit som noget af det andet vi jonglerer for tiden, vil den alligevel have en vis indflydelse frem til medio januar 2023, så her kommer lidt chips og driks øh tips og tricks til hvordan du bedst navigerer dig gennem denne….tja, tåge.

Tågen skyldes, at Mars er i kvadrat til Neptun. Mars i Tvillingerne er meget stærk på ord, kommunikation og logik, men Neptun – som her har den stærkeste indflydelse – er ren kryptonit for Tvillingerne da den opløser alle former for logik og vores jordiske måde at handle, socialisere, tænke og tale på.

Der kan altså være en tiltagende følelse af, at ens normale metoder ikke virker. Og at der faktisk ikke er meget der rykker fremad selv om vi er utålmodige.

For en gangs skyld haben wir ikke rigtigt anderen metoden end the Neptun way, nemlig at bruge vores intuition bedst muligt. Og prøve at se det hele oppefra, se det store billede i stedet for den situation vi måske lige nu bokser med eller er frustrerede over.

Mars retrograd fortæller, at vi skal tilbage. Vi må tilbage hen over en proces eller en tid i vores liv hvor vi har overset et clue eller en nøgle.

Enhver der har spillet computerspil ved, at vi ikke kommer til næste bane før vi har alle nøglerne. Og den nøgle kan meget vel ligge 3 baner tilbage under en eller anden krukke.

Der er bare lidt mere røgslør end sidst vi var her. Måske meget mere bullshit for med en kvadrat til Neptun er der ingen der ved, hvad der er op og hvad der er ned. Propaganda er tidens tand. Tanker, beskeder og endda breve kan forsvinde i den blå luft.

Telepati er måske den bedste form for kommunikation vi har lige nu, især med en Merkur der netop er hoppet ned i Skorpionens understrømme for at gennemsøge kloakkerne – hvem ved, måske vores nøgle til næste bane ligger der?

Kære venner.

Der er intet der kan forceres med en Mars retrograd i kvadrat til Neptun. Det må vi lære før som senere. Det vil bare smuldre mellem vores hænder.

Alt det her siger ud af hovedet og endda ud af kroppen. Læg dig fladt ned, måske på mavsen ned mod Moder Jord. Kloden, træerne og fuglenes intuitive kommunikation er måske det, der bedst kan hjælpe os i denne tid. Det samme gælder drømmetydning, regression, hypnose, clairvoyance og kanalisering hvis du er til den slags.

Det er bedre end at lægge arm med universets plan. Resten af 2022 er planlagt til at vi trækker os tilbage, reflekterer, slapper af, siger farvel og afslutter det gamle.

Og pludselig er den nøgle der, den ligger og skinner midt i det hele.

Vi kommer jo altid til næste bane i livets computerspil, ikke?

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem logger du ind på din profil og læser under ”månedshoroskoper oktober 2022” for at se hvordan det her påvirker dig.

Kategorier