EKLIPSE I SKORPIONEN DEN 25. OKTOBER 2022. X-RAY.

Blue X-Ray Vector Chiropractic Business Card (1)

EKLIPSE I SKORPIONEN DEN 25. OKTOBER 2022. X-RAY.
Vi er er i eklipse-sæson den næste måneds tid med og det betyder intensiverede, skæbnebestemte begivenheder.

En eklipse (solformørkelse) er nye begyndelser på steroider, og selv om energien er mest intens i dagene omkring eklipsen vil det nye typisk udspille sig i løbet af de næste 3-6 måneder.

Noget eller nogle bliver her klippet, efterladt, taber en position, går over på den anden side etc. Folk trækker sig, kan ikke mere, tager afsked osv.

Det er helt almindeligt for eklipse-energi og en del af livets cyklus.

DO´S:
Selvpleje.
Be nice.
Flyv under radaren.

DONT´S:
Bliv involveret i andres shit (!)
Selv aktivere shit (!)

Denne eklipse er i Skorpionens tegn med Venus involveret, så der kan være et element af at vi har fået eller får noget vi drømte om (når det er Skorpionen kunne vi meget vel have været besatte af at få det), men så viser det sig ikke at være så fedt i virkeligheden eller måske ikke var kampen værd.

Dette skyldes delvist, at Venus ikke er glad for at være her og at eklipsen er på den Sydlige Måneknude hvilket indikerer noget karmisk, vi skal slippe.

Når det er Venus har det som regel med kærlighed, værdier og æstetik at gøre. Det kan være klassikeren med at drømme om en korthårsfrisure, men så ligner man en tegneseriefigur når man får den (som det engang skete for mig) om end det er ”stor” energi, så vi har nok med det at få et barn, et ægteskab, en kæreste, forfremmelse, berømmelse, rigdom, egen virksomhed, slank krop eller lignende at gøre.

Det er pludseligt ikke som i drømmen eller endda særligt fedt – vi har med ret ukomfortabel energi at gøre her – og det kan delvist lære os noget om forskellen på at være besat af noget og virkeligheden bag at få det eller opnå det.

Skorpion-energi handler også om manipulation og gift vi måske har brugt. Hvis vi nu brugte mærkelige piller til at blive tynde med (bare for at tage et eksempel) må vi smide dem her, eller har brugt sort magi for at lande denne her kæreste (ikke at jeg har set såkaldte love spells virke, det er mere for eksemplets skyld). Hvis vi manipulerede os til forfremmelse, succes eller en anden situation vi troede, at vi ønskede.

Alt er dog ikke tabt for selv om den voksne version her er at sige farvel til det, der er åbenlyst akavet, fake eller ukomfortabelt så kommer næste eklipse den 8. november med en interessant Uranus-løsning. Her kan være et svar, nyt perspektiv så vi forstår det bedre – så vi kan se det hele oppefra, se det store billede.

Det, vi får lige nu med Skorpionen er X-ray. Total røntgen-syn. En knivskarp klarhed hvis lige vi ikke har set i år. Bullshit kommer til overfladen, hemmeligheder afsløres.

Vi kan også se fra flere sider og opdage slanger i græsset omkring os. Den sydlige Måneknude er symboliseret ved en kobra, den er giftig og den vil vi af med.

Det giver altså et rent grundlag at handle på og det er absolut ikke det værste man kan have, så tag den mavepuster der kunne ligge her og ryk brikken videre til det rigtige felt uden større drama.

Skorpionen er dog også et fast tegn (stædigt), så mange vil nok prøve den lette vej og forblive i denne ukomfortable situation. Her hvor vi har skabt fake bobler af virkelighed. Det gør man som man vil om end det der er toxic bliver mere toxic den kommende tid. Skal man tage kampen op bør der være en "ren" grund til det.

Skorpionen hersker som nævnt over gift og det er både fysisk og abstrakt.
Giver man dødsstødet med den giftige brod kommer den berømte Skorpion-transformation til et højere niveau senere. Vi er her i starten af Skorpionen (eklipsen er på 2 grader) som er døden. Lige nu er himlen mørk, alt er dybt. I slutningen er vi fugl fønix, der rejser sig.

Første dekanat af Skorpionen handler ofte om frygt. Vi arbejder her med noget vi frygter. Venus ser sin skyggeside, tidens temaer er frygt, usikkerhed, begær, besidderiskhed, magtkampe, jalousi, kontrol issues, hævngerrighed og manipulation. Ofte noget der stikker dybt psykologisk fordi vi har lært en forvrænget version af kærlighed og omsorg som børn (som er det forrige vandtegn Krebsen der huser dette område – i Skorpionen forstår vi det på psykologisk plan). Det var måske derfor vi troede, at vi skulle bruge gift, kontrol, magt, manipulation eller lignende for at opnå vores mål. Måske magtkampe udspillede mellem vores forældre og alt det der.

For mange kunne en eklipse som denne betyde nye definitioner af kærlighed, accept, åbenhed, sårbarhed, autenticitet, intimitet, seksualitet og self empowerment. En udviklet Skorpion er badass når det kommer til kærlighed.

Mars sløver ned i Tvillingernes tegn og det skal vi måske være glad for så vi ikke tager for hurtige beslutninger. Der er så mange skifte inden for de næste 6 måneder alene at meget kan ændre sig, men det er omvendt også nogle mangeårige cyklusser vi gør klar til at starte, så det kan betale sig at gøre arbejdet og tage de sunde, voksne beslutninger på et fundament af ren selvkærlighed. Det er ikke småting vi står over for, så måske skylder vi os selv at gøre det dybe grumsede arbejde og være omhyggelige med vores beslutninger nu. Mars er i øvrigt også i kvadrat til Neptun måneden ud så der kan være forvirring omkring hvordan noget overhovedet skal løbe af stablen eller afvikles.

I hvert fald et godt tidspunkt at holde tingene så stabilt som muligt.

Lad dig ikke presse til noget. Pres ikke andre.

Ikke at tage tingene personligt hvilket kan være nærmest umuligt i Skorpionens tegn. Kig nøgternt på hvad der skal og ikke skal gøres.

Bliv ikke involveret i drama og skab ikke drama (!).

Som skrevet forleden: hold på energi, power, immunforsvar, passwords, penge, pinkode etc (vi er også i pengeenergi).

Den gode vej her er at bruge den mere harske side af Skorpionen til at nå steder og situationer med højere frekvenser. Der er måske ikke grund til at sidde og tude over at du har opdaget din bedste ven bagtalte dig eller sådan noget.

Enough with the bullshit.

Afsted med dig.

Leave shit behind.

Ikke mere colgate smil.

Ikke mere fake.

Louise

Er du Guldmedlem kan du se hvilke livsområder der er aktiveret for dig under ”månedshoroskoper oktober 2022” (læs gerne for din Sol
og ascendant).

Kategorier