FULDMÅNE I VÆDDEREN DEN 9. OKTOBER 2022. FORÅRSBEBUDEREN.

2022 March calendar snowdrop flower Instagram Post

Jeg ved ikke om det kun var mig, der mærkede det, men Solen har i dag føltes som den gør om foråret. Især her til aften.

Solnedgangen havde den der stemning, de der dufte der vidner om et gryende forår og det nye, der spirer.

Tidligere i dag tænkte jeg på aftenens fuldmåne som en forårsbebuder. Vædderen er det første tegn, der starter årshjulet i marts måned.

I 2023 bliver marts en stor måned. Vi har potente skift på vej hvilket bliver nyt og stort for os alle individuelt såvel som kollektivt.

Der er selvfølgelig et godt stykke tid til marts 2023. Inden da står vi primært i opløsende og afsluttende energier, for nogles vedkommende er det mangeårige cyklusser der slutter, for andre er det hele liv der lukkes endeligt ned for at noget nyt kan begynde.

Aftenens fuldmåne er potent, og det er den primært i forhold til hvem jeg er eller skal til at blive samt de mennesker, der bliver påvirket af dette. Vi har lukket en cyklus omkring vores identitet og det kan stå klart – måske i glimt fra denne forårsbebuder – hvilken retning vi er på vej i.

Vædderen bliver en af de førende energier i dette årti, så dette kan være en ret klar indikation af din personlige rolle eller plads i verdenen, om end det er lidt abstrakt fordi det er så nyt. Det er snarere en fornemmelse, noget der er tåget i horisonten, men som langsomt vil tage form.

Hvis vi ikke ved hvem vi er nu, så ved vi måske hvem vi i hvert fald ikke er. Det kan være et godt tidspunkt for reality tjek: Hvem er jeg nu, hvad har jeg nu og hvad skal der rent konkret til for at jeg bliver 100% awesome. Hvem er jeg blevet, hvad er min værdi? Det fleste har nok fundet ud af, hvad de er værd nu.

Ved en fuldmåne i Vædderen vil svar ligge i instinkt-energien. Begæret. Dyret i os. Den indre abe. Den del, der giver brændstof til at hoppe til næste stadie. Lyst. Om man navigerer efter sine lyster må være op til den voksne del af en selv i forhold til om det er smart i en civiliseret verden, men inden i må man tillade sig selv at lade det løsslupne styre.

Det indre barn. Det indre dyr. Gaaaaal, hvor jeg brænder efter det her. Ikke fordi det er status, penge etc, men fordi mine fødder og måske mit underliv peger i den retning. Det er her mit fokus er uanset om hovedet synes noget andet.

Det er nysgerrighed over for langtidsholdbarhed. Det kræver skelne-evne. Godt, det jeg har gjort indtil nu har bragt mig hertil. Hvordan kan jeg gøre det bedre eller mere præcist ved næste trin – og det kan jeg ikke uden den del af mig, der brænder.

Det er ikke nu man skal gå på kompromis selv om Solen og Venus i Vægten måske gerne vil have det. Et kompromis indikerer, at begge parter skal opgive noget.

Det skal det ikke være her. Det skal være win-win. Vi skal altså se til at skabe en situation, hvor begge parter vinder. Dealer du med nogle lige nu, så lad være med at bøje dig, ok.

Bøj dig ikke medmindre du har en fair deal for begge parter (!). Det er meningen, at vi her skal integrere vores egne ønsker, behov, mål og drømme i balanceret relation med den anden, situationen eller omverdenen. Det er ikke bare mig mig eller dig dig. Det er mig og dig. 50/50. Ellers er der no deal.

Er sidstnævnte tilfældet er Vædder-fuldmåner altid gode til at bryde ud af…shit. Bullshit i alle farver og former. Om det er forlist parforhold, lortejob eller hvad andre tænker etc er ligegyldigt – det er bare en selvstarter-energi.

Vædderen er det ægte selv og det bliver som nævnt ikke mindre udtalt i de kommende år, så jo renere man tillader sig at mærke sig selv her, desto bedre.

Foråret skal tidsnok komme.

Og så er vi helt klar.


Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem logger du ind på din profil og kigger under "månedshoroskoper oktober 2022" for at se hvor fuldmånen skinner sit klare lys i dit liv (ascendant og ofte også Solen).

Kategorier