DEN 19. - 25. SEPTEMBER 2022. IKKE ENDNU, MEN SNART.

Instagram Story on Clock Good Morning Minimalism

Det er en meget interessant uge vi går ind i. De spæde begyndelser der er i gang overalt tager til i styrke, men der er stadig et par brikker der skal falde på plads uden for vores indflydelse.

Dette gælder især i slutningen af ugen hvor Merkur, der er retrograd (og det derfor handler om noget der allerede er i gang eller eksisterer) går baglæns ind i Jomfruens tegn og her bliver ophøjet. Det er derfor kun til vores fordel, at noget endnu ikke sker eller kan ske.

Når vi har med Merkur at gøre er det noget merkurielt. Det har altså med kommunikation, forhandlinger, salg, køb og lignende at gøre. I Jomfruens tegn kan det handle om vigtige temaer i en jordisk dagligdag, f. eks arbejdsplads, kolleger eller vores helbred, kost, motion og søvn. Kæledyr ligeså.

Derfor: hvis en person eller instans i denne uge ikke kan give dig et svar på stående hånd er det en god ting. Hvis de siger, at de lige må vende tilbage (uden nødvendigvis at fortælle hvorfor) så bare slap af og stol på et bedre udfald. Det involverer ikke dig lige nu, men det kommer det til senere – på en positiv måde.

De kan måske ikke tage dig ind lige nu eller dine røntgenbilleder skal lige gennemses et andet sted, noget skal ordnes, der skal trækkes i trådene osv. Det er en meget skæbnebestemt periode vi står i hvilket de fleste nok kan mærke, og derfor må man lade universet udøve sin magi.

Planen eller det næste skridt vil antageligvis ske i oktober eller november. Typisk vil du have fået svar i oktober og skal så starte på næste fase i november-agtigt.

Det er en magisk tid. Brikker falder mirakuløst på plads – bare vent og se, om mindre end en måned ved du meget mere.

Hav en god uge,

Louise

Kategorier