I VÆGTENS TEGN SEP-OKT 2022. BRYLLUP & BALANCE.

Brown Surreal Lift Others Catapult Abstract Motivational Quote Instagram Post

Fredag den 23. september har vi et større energiskifte når Solen træder ind i Vægtens tegn og vi således har efterårsjævndøgn.
Efterårsjævndøgn – eller Equinox, som det også kaldes (på dansk: Æggesnaps) – er en af de større portaler i årshjulet og da vi har med et ledertegn at gøre, er det her de nye begyndelser er nogle vi selv bevidst skaber og starter.

Når vi når til Æggesnaps er vi nemlig også halvvejs igennem årshjulet (det naturlige årshjul energimæssigt, ikke kalenderåret) hvilket betyder, at vi siger farvel til den del hvor vi primært har fokus på os selv, vores indre verden, håb, behov, ønsker og drømme. Den del er på plads nu.

Herfra løfter vi blikket og spreder vores energi udad mod verden og fremtiden. Først mod 1:1 relationer som Vægten hersker over.

Hvem vælger vi ”for evigt” og hvem eller hvad må vi eliminere på baggrund af det valg?

I vore tider, hvor den generelle bevidsthed er høj kunne fokus også være på relationen til os selv. Er der balance mellem vores indre barn og indre forælder? Vores maskulinitet, vores femininitet? Det er et fremragende tidspunkt at vælge partner på med henblik på bryllup eller den lange vej, og en af de partnere man kunne gifte sig med er…sig selv.

Man kunne gifte sig med hele sit jeg. Den man er og den man har været. Det lille barn der overlevede den hårde barndom, den rebelske teenager der aldrig helt kom til udtryk, den person man var på et tidspunkt i livet og måske stadig skammer sig over eller gemmer væk. Start med at give dem alle en præmie for at have gjort tingene så godt de kunne, og inviter dem så med til dit bryllup. Det er trods alt jer alle 4 (eller hvor mange I er) der skal giftes.

Purple Orange Gradient Minimalist Aesthetic Dinner Invitation Template (Instagram Story)

Det er Vandmandens egenskaber der hersker kollektivt de næste mange år, og her ser vi på individet som et unikt sammensat menneske der eksisterer i sundt samspil med omverdenen.

Populært kaldet ”interdependence”, altså i laget mellem afhængighed og uafhængighed. Det gør, at vi nok ikke har mange rollemodeller at kigge på, samfundskasser vi kan hoppe i eller vi må plukke hist og pist for at blive os selv.

Vores rigtige selv som er en unik sammensætning.

Den lavere udviklede version af Vægten er ren facade. En smilende værtinde og bordet dækket med det rigtige stel. Gab, mand. Her handler det mere om stilling, status og rigdom. Hvordan noget ser ud, f. eks mit ansigt eller mine baller. Mit vigtige diplom på væggen, min profil på sociale medier. Min families navn, udseende eller penge. Gaaaaaaaab. Så ved man bare, at den aften bliver superkedelig. Godt man pakkede en ekstra lommelærke ned i Louis Vutton´en, hva.

Jeg ved godt, at mange stadig er her. Er du ikke eller er du ved at rykke væk fra en verden med falske smil kan du rykke hurtigt her. Forsvinde i en støvsky og hoppe på et nyt tog asap.

Jeg tror, at man får nogle meget hårde år hvis man stadig kun vil skøjte rundt på overfladen uden dybere hjerteforbindelser til andre eller med fokus på den blå himmel når man står i lort til halsen. Meget hårde.

Til gengæld er det et fremragende tidspunkt at spytte ud. At komme frem med den guldgrube man sidder på. Det kan være talenter, det kan være en masse malerier man har lavet i al hemmelighed. Den der bog der hygger sig i skuffen osv osv. Ud med det, vi må ikke stagnere og sidde i vores uforløste shit i et Tiger-år.

Endelig handler Vægten naturligt nok om balance. Det tema får vi alle, og det er vores ydre såvel som indre verden. Reagerer kroppen i denne tid er det typisk noget med nyrer eller væskebalance. Vi har gennemgået store processer de sidste par år, kroppen er måske først nu ved at falde til i det nye og skal kunne følge med.

På mange arbejdspladser er der nye tider og måske faldne strukturer ligesom mangel på arbejdskraft er tidens tand. Det betyder, at de tilbageblevne på arbejdspladsen ofte kommer under hårdere pres. En klassisk ond spiral.

Lige præcis her kunne man med fordel se på hvor man giver mere ud end man får igen. Den ”gode” medarbejder tager her chefens ansvar på sig. Føler ansvar for hele virksomheden. Og det er en skidt ting at gøre. Det er meget bedre at forsøge at genoprette en balance der er sund for en selv også.

Balancen skal jo også være i hvordan man forvalter sine ressourcer i dagligdagen. Vi går her i gang med næste etape mod toppen som kulminerer i december-januar. Hvis noget ikke er fair eller holdbart i længden må det balanceres her.

Sidste uge op til Efterårsjævndøgn er Solen og Venus i Jomfruen + vi står i en Neptun-opposition til Solen. Det kan meget vel tippe over i overdreven service, dårlige grænser, offermentalitet, martyrium, eskapisme, idealisme og at man hellere vil lide.

Træd ud af fantasien, mærk efter hvordan du har det. Personligt er der meget få situationer i mit liv der overvinder min sjælefred. Jeg er ligeglad om jeg mister penge, status og alt muligt andet. Hvis noget ikke er det værd, er det ikke det værd.

Det er dog også meget visionære energier så hvis man har gode fødder på jorden kan man i disse dage ”se” fremtiden. Se hvor noget bærer hen hvorfor det måske også bliver lettere at eliminere det, der ikke længere er energi på og som åbenlyst ikke kan komme med videre herfra.

Den sidste uge giver os ro og space til at balancere eller se hvor der skal balanceres samt til at sige nej. Ugens og måneden ord må være ”nej”. Så må vi finde et andet til Stenbukkens sæson, haha.

Husk, at vi står i den sidste Saturn-Uranus kvadrat som topper de kommende måneder. Fremtiden er ved at vinde og vi kan meget hurtigt lægge gamle situationer bag os her. Især dem der tilhører uddaterede samfundsstrukturer, der alligevel står for fald.

Her, tag min krone. Jeg gider sgu ikke være konge alligevel.

Det bliver et nej.

Og så er der fri bane igen.

Louise

Er du Guldmedlem kan du logge ind på din profil under ”månedshoroskoper september 2022” og se hvilket livsområde der aktiveres for dig og hvordan du bedst navigerer i det.

Kategorier