FULDMÅNE I FISKENE DEN 10. SEPTEMBER 2022. TROR DU PÅ MAGI?

Instagram Story Do You Believe In Magic Top Hat Magician Purple Shiny

FULDMÅNE I FISKENE DEN 10. SEPTEMBER 2022. TROR DU PÅ MAGI?

Weekendens fuldmåne er ikke bare fyldt med store følelser, den giver os også et velfortjent afbræk i en hverdag der for tiden primært handler om arbejde, planlægning, organisation, systemer og strukturer.

Bevares, de er vigtige – men det er kærlighed, magi og fantasi også. Og denne fuldmåne kommer med en potent konjunktion til Neptun hjemme i Fiskene som siger:

Flyd.
Drøm.
Elsk.
Mal.
Dans.
Syng.

Realitetssansen og grænserne ryger sig nok en tur, men det er måske også på tide. Hvem ved, måske får vi svaret, løsningen eller nøglen gennem meditation, søvn eller en ordentlig druktur.

Jeg tror, at det mindst venlige man kan gøre mod sig selv denne weekend er at være realistisk. Det har vi nok af for tiden og nu skal vi have en pause.

En weekend som denne handler om at drømme – og det skal være de store drømme.

Navy Watercolor Castle to The Stars Book Cover

Hvem har du altid gerne villet være? Hvad er din superpower? Drømmer du om at bo på et slot? Hvordan ser dit eventyr ud?

Det er en weekend for at drømme stort og så endnu større. Lav sådan et vision board eller hvad der trender hos jordboerne for tiden.

Eller….måske er det snarere en boble. Det her år handler primært om os selv og vores begær efter at skabe det gode liv, defineret af os selv og i harmonisk samspil med omverdenen.

Hvad vil vi fylde i vores private boble? Magi? Kærlighed? Masser af farver? Musik? Sjov? Eventyr?

Drøm så meget, så stort og så magisk du kan denne weekend. Langt uden for lands lov, ret, normer og traditioner.

Fiskene hører ikke til på Jorden. Faktisk er Fiskene det tegn, der er længst væk fra det jordiske liv. Som altid flyder mellem verdener.

Boblen skal så simre i et par uger til næste supermåne kommer, nemlig i Vægtens tegn i slutningen af måneden. En af de bedste måner for manifestationer.
Til den tid er energien skiftet væsentligt for selv om Jomfruens sæson har et praktisk og forberedende formål, der er vigtigt, så er det hverken den mest sexede, sjove eller romantiske periode.

Logik og praktik hører ikke denne weekend til. Vi skal ikke forstå vores drømme på logisk plan her, vi skal bare drømme dem.

Det er meget muligt, at man er eddertræt og har brug for at lade op. Måske også meget tørstig og sulten. Neptun trækker energi som intet andet, så man skal ikke forvente for meget af sig selv og andre her – det gælder faktisk hele september, som primært handler om at forberede og lade op. Forbedre strukturer og sige farvel til gamle historier og roller.

Følelserne er store – meget store. Uanset om de er positive eller negative er der ingen grund til at sætte historie på dem. Græd de frosne tårer hvis du skal. Eksploder af lykke hvis du skal.

Det er en magisk weekend. Spild den ikke.

God weekend,
Louise

Er du Guldmedlem kigger du under ”månedshoroskoper september 2022” for at se hvilket livsområde der får påfyldt magi denne weekend.

Kategorier