NYMÅNE I JOMFRUEN AUGUST 2022. PERFEKT.

Instagram Story Dream Plan Do Quote Motivational Inspiraton Mood Colorful Phone Wallpaper Template

Det er en blændende nymåne der venter os i Jomfruens tegn lørdag den 27. august 2022. En af dem der kan hjælpe os til at skabe et perfekt fundament for næste kapitel i historien om at bygge vores drømmeliv.

Og det skal være intet mindre end perfekt når vi er i Jomfruens tegn. På den gode måde er det perfekt når vi beslutter, at det er perfekt (hvilket alle situationer og faser egentlig altid er), på den mindre gode måde slår vi os selv i hovedet med hammeren mens vi kritiserer os selv for at være for langsomme eller ineffektive mens vi bygger drømmen.

Lad være med det.

Det lyder måske logisk, men det er en fælde man meget let kan falde i når der er meget Jomfru-energi. Og det er jo godt ment. Det er fordi det skal være 100%, det skal være…perfekt.

Vi har haft sådan en god periode for indre refleksion med Merkur i Jomfruen, der skabte klarhed over vores ønsker for fremtiden og Sol/Venus i Løven, der lod hjertet og passionen føre an. Således oplyste kan vi altså lave en plan for at integrere vores lykkelige hverdag i praksis og hvis der er noget Jomfruen kan, så er det at skabe en perfekt plan og eksekvere den optimalt.

Nymånen må dog – som alle andre – være ekstra fleksibel i denne periode for med en Uranus, der netop er stationeret retrograd og Mars i Tvillingerne, som kravler på væggene og laver kovendinger i eet væk, er der helt klart mere end normalt vi ikke kan kontrollere.

Derudover er de fleste planeter retrograd hvilket fortæller os, at vi er nødt til at sløve ned. Vi må gå langsomt fremad. Tage det stille og roligt mens vi skridt for skridt mærker godt efter om det er det rigtige eller forkerte at gøre i forhold til vores nye personlige måde at navigere gennem livet på.

Mars i Tvillingerne elsker det der. Der skal være to måder at gøre tingene på, to valgmuligheder, to af det hele – og Mars fortæller ikke hvilken der er den rigtige. Det skal vi selv finde ud af undervejs, det er en del af processen. Prøv at have plan A OG plan B til alle dine projekter og planer.

Jomfruen er præcis og nøjagtig. Vi må bygge et bedre fundament denne gang. Vi må være sikre på at vi ikke gentager et dårligt mønster. Det skal være timet og tilrettelagt, som Egon Olsen ville have sagt – og det tager tid.

Mål to gange og sav én gang, som de siger.

Mars er i kvadrat til denne nymåne hvilket kan give frustration og aggressivitet. Ih hvor ville vi gerne have, at den der ting skete NU eller bare lidt hurtigere.

Men det er ikke sådan det skal være nu. Kvalitet vinder over kvantitet. Senere bliver vi meget glade for at processen var som den var.

Blue Positive Motivation Quote Instagram Post
Nymåner er altid gode til nye begyndelser, og her i Jomfruens sæson taler vi detox. Bedste tidspunkt på året at rydde op og rense ud, for at slanke sig og lignende – men det stikker dybere end at fange sig en myg og smelte fedtet af den.

Det kan også være godt at se på, hvad der tynger, hvad er ”for meget”? Har vi for mange tanker? Er der for meget i klædeskabet? Bliver der givet for meget energi ud til mennesker og situationer, der hverken fortjener det eller sætter pris på det?

”Slanke” skal her forstås som at ”raffinere”. Blive lettere ved at skære mere ind til benet. Hvor behøver jeg at være og hvor behøver jeg slet ikke at være i min hverdag – både i tanke og handling.

Og endelig: hvad skal jeg blande mig i og hvad skal jeg ikke blande mig i (!). Det kan godt være, at vi synes en anden person eller instans burde gøre sådan og sådan eller på den og den måde. Jeg garanterer dig, at det vil blive særdeles dårligt modtaget, uanset hvor velment eller effektivt dit råd er.

Uranus er netop gået retrograd, er i kvadrat til Venus og vi ligger i slutningen af den første halvdel af årshjulet, som handler om os selv. Folk ved nu inderst inde hvad de vil, hvad hjertet ønsker at manifestere. Og det er der overhovedet ingen andre, der skal blande sig i.

Der er ingen af de understøttende energier der er modtagelige over for moral og løftede pegefingre. Det er ikke et godt tidspunkt at komme med sin mening eller kritik medmindre den er direkte adspurgt. Forvent bjæffen eller skarpe afvisninger. Bliver døren smækket i hovedet på dig kan du være sikker på, at universet fortæller at du var på afveje – også selvom det på fysisk plan blev gjort af en arrig teenager, en ledelse eller lignende.

Det skal nemlig være perfekt.

Og vi ved kun selv hvad der for os er…

Perfekt.

Louise Falkenberg

Er du Guldmedlem logger du ind på din profil, ser under "Månedshoroskoper august 2022" og ser hvilket livsområde der trænger til detox nu :)

Kategorier