URANUS RETROGRAD 2022-2023. NÅH, DU TROEDE VI SKULLE DENNE VEJ...?

Tan Modern Creative Block Instagram Post

Uranus er stationeret for at gå retrograd på onsdag den 24. august 2022 hvilket traditionen tro er svært at ”forudsige” begivenheder omkring og samtidig altid kommer med forandring, som i mange tilfælde er en decideret u-vending.

Når Uranus går retrograd bliver impulser og forandringer oplevet mere indvendigt for derefter at blive manifesteret som eksterne forandringer når Uranus går direkte igen den 23. januar 2023.

Der er for os jordboere ingen logik i det, Uranus kommer med. Det er vores højere intelligens, det er et overblik vi ikke har. Det, man kan stole på, er det er et skridt i den rigtige retning – også selv om der kommer en mærkelig eller uventet forandring.

Planlægning og kontrolstyring bør være under meget fleksible rammer dette efterår, især nu hvor Solen i morgen træder ind i Jomfruens tegn og Mars er i Tvillingerne.
Vi skal nok nå ”derhen” på rette tid og sted, men der er stor chance for at det ikke bliver som vi har planlagt det, så som altid kan man med fordel være åben, objektiv og ikke hæfte sig ved at der skal være et bestemt resultat på et bestemt tidspunkt.

Uranus retrograd kan manifestere sig på flere måder:
- Frihedstrang. Frigørelse. Rebelskhed og revolution.
- Trang til at være helt ærlig, ikke mindst over for sig selv.
- Trang til forandring. At ændre det, der ikke virker. Eller efterlade det i fortiden.
- Ideer. Geniale og unikke ideer, der tilsyneladende kommer ud af det bleu. Situationer, der virkede uløselige før, kan nu løses.

Når det er i et jordtegn (vi er stadig på 18 grader Tyren skulle nogle være i tvivl) kan det være jordmæssige forandringer (geometrisk, jordskælv osv) eller økonomisk turbulens. Igen altsammen for at nogle nye og bedre kollektive værdier kan vokse frem. Jo mere simpel livsstil man kan gå mod, desto bedre.

Det er tid til indre omrokering :)
Louis

Kategorier