I JOMFRUENS TEGN AUG-SEP 2022. DETOX.

Spanish Eclectic Tile with Lemon Wedding Card

I JOMFRUENS TEGN AUG-SEP 2022. DETOX.
Solen træder ind i Jomfruens tegn onsdag den 23. august, og selv om der er lidt tid til står vi i så afgørende og karmiske tider, at jeg ville sende en guide til at forvalte de energier ud lidt tidligere i år.

Jomfruen er nemlig skarp. Skarp og præcis som en laser, og det skal vi også meget gerne være. Skulle man være i tvivl er tidens store tema nemlig detox. At komme af med ting, relationer, situationer osv der bare ikke kan mere.

Jomfruens sæson byder os at rydde ud, rydde op så vi - især når vi går ind i september 2022- står med et totalt rent og klart fundament. Det gælder vores omgivelser, vores ansvarsområder, vores kroppe.

Der er masser af hjælp at hente i Jomfruens sæson i år. Få evt hjælp fra en professionel, der kan hjælpe til fuld rengøring af huset eller naturlig detox af kroppen etc.

Krop og hjem er oplagte fokusområder da vi her har mest ansvar og kontrol, og her skal vi af med al overvægt. Det kan være fysisk på kroppen, det kan være for mange tanker der tynger.

Som nævnt før vil dette årti stille store krav til, at vi er disciplinerede mentalt. At vi ser til at forvalte vores ressourcer således, at tankerne ikke får unødig opmærksomhed eller bliver taget for gode varer. Fordi vi kan tænke noget behøver det hverken at være sandt eller vigtigt. Hverken for en selv eller andre.

Den mentale ressourceforvaltning er ekstra udtalt i denne tid hvor kontrasterne er store og der kommer mere transparens. Er der for stor forskel på hvad du tænker om dig selv og andre i forhold til hvad du siger højt vil det være mere åbenlyst end ellers. Det der falske smil og den der ligegyldige overfladesnak som en radio der bare kører – det går bare ikke. Det er white noise og vi vil ikke have nogen former for unødigt støv eller støj i Jomfruens sæson. Ihvertfald må det ikke komme som den store overraskelse hvis du så naturligt bliver valgt fra.

Yellow Lemon Children Book Cover

Jomfruens sæson er høst-sæson. Det er her her kornene bliver sorteret fra. Duer, duer ikke. Duer, duer ikke. Jomfru-energi er så perfektionistisk og så naturlig, at den der kommer med sit falske smil, dyre kostume og makeup, og måske ikke tilbyder andet end tom snak hurtigt bliver vist døren. Det samme gælder alt, der er overdrevent: store armbevægelser, høj snak, drama osv.

Det kan lyde som en slags eksamen, og det er det også. Eller måske snarere et nåleøje. Portalen til fremtiden er tydelig og det er nok ikke ret meget eller ret mange vi skal have med igennem den. Der er brug for, at vi er nøjagtige og præcise så vi ikke igen spilder vores ressourcer eller gentager et karmisk mønster. Derfor er det helt fint nærmest at ende som en nøgen version af sig selv med en lille rygsæk når vi træder over tærsklen til september.

Showet er nemlig på mange måder ovre. 2022 har været et stort år med Jupiter-Neptun konjunktionen i foråret, Tiger-år der altid er klar til store og voldsomme begyndelser. Kampen mellem det nye og det gamle går også hæld, ilden er ved at dø ud.

De fleste jeg taler med i min hverdag kan mærke, at det begynder at køre for dem. De er såå færdige med det gamle og såå klar til det nye. Løven begynder for alvor at stråle her inden skiftet til Jomfruen og der skal ikke være noget i vejen for de stråler.

Det er derfor vi skal rydde ud, give væk, af med det der ikke viber længere. Selv gamle trøjer i en skuffe kan tynge mere end man tror. Marie Kondo ”does this bring me joy?”-metode kan være rigtigt god her.

Vi skal være klar. Forhåbentligt har du eller er du ved at tage det store spring hvis det var relevant for dig. Smid ud og sig farvel med fast hånd, selv den kommende nymåne i Jomfruen vil kun lægge op til, at vi slanker yderligere.

Det normale, neutrale og naturlige vinder.

Det er her vi skal bygge vores fremtid.

Louise

Solen er i Jomfruens tegn frem til den 23. september 2022 hvor vi har efterårsjævndøgn, og Solen træder ind i Vægtens tegn.

Er du Guldmedlem logger du bare ind på ”månedshoroskoper august 2022” er ser hvilket livsområde der aktiveres for dig den kommende måned.

Kategorier