SIDSTE UGE MED MARS I TYREN (GUDSKELOV) SLUTTER MED STÆRK, KOSMISK ASSISTANCE

minimalist blue may day (Instagram Story)

Den kommende uge (14.8 – 20.8 2022) er den sidste hvor Mars er i Tyrens tegn, og selv om jeg personligt er meget træt af at have det som en betonblok i skruetvinge giver den os heldigvis en stor hjælp med på vejen.

Mars skyder den kommende uge i gang med en trigon til Pluto i Stenbukken, og den kan vi rigtigt godt lide! Den skaber stabilitet og hjælper til manifestation, så det er altså en god uge at få konkretiseret nogle af sine planer og projekter.

De faste tegn (Vandmand, Løve, Skorpion og Tyr) har siddet fast i denne her kværn et stykke tid og kan nu se frem til noget mere fred, harmoni og stabilisering. Det er en hård proces I går igennem (eller vi alle går igennem hvor vi har de tegn placerede i vores fødselshoroskop) da det er solid forandring hvilket er det, de faste tegn er mindst glade for. Netop derfor skal der en hardcore proces til for at gøre plads til det nye.

Det er de faste tegns job at holde sammen på strukturerne, så tovtrækkeriet og sikkert også magtkampene er til at tage og føle på her. Forandringen og det nye vinder dog til slut selv om det nok først bliver senere i år.

På lørdag den 20. august går Mars i Tvillingerne og bliver der i hele 8 måneder hvilket er meget usædvanligt. Mars er normalt 6 uger i eet tegn. Den lange periode skyldes, at Mars går retrograd undervejs hvilket jeg skriver et separat indlæg om, og det bevirker at vi får meget mere aktivitet som for nogle nærmest kan være en hvirvelvind – til gengæld er der ikke så meget grounding til manifestation som nu med Mars i Tyren, der har fantastisk staying power.

Den kommende uge er derfor fænomenal til at støbe mere fundament for den fremtid, vi er i gang med at bygge. Som året går på hæld skal vi til at blive mere og mere konkrete og præcise i vores vision og konstruktion, så det er en rigtigt god uge at lægge nogle vigtige byggesten.

Louise

Kategorier