FULDMÅNE I VANDMANDEN DEN 12. AUGUST 2022. KALEJDOSKOPET.

Black Futuristic Space Album Cover

Den kommende fuldmåne i Vandmanden er nem at forstå på teoretisk plan, men ikke nødvendigvis nem eller komfortabel at gennemgå. Den er potent, interessant og kan mærkes hele ugen.

Vi har nok alle mindst een situation i vores liv hvor der er tovtrækkeri mellem det nye og det gamle. Som nævnt i sidste LIVE (se link her på siden) er det den Saturn-Uranus kvadrat vi har stået i siden starten af 2021.

Det er kampen mellem fortiden og fremtiden. Dette varer i noget tid endnu hvor det nye i små faser overtager mere og mere. Derfor står vi lige nu bare i det her klassiske vadested, hvor noget gammelt er slut, men det nye ikke rigtigt begyndt - og der er brug for handling her.

Fuldmånen er en spicy gryderet i konjunktion til Saturn og kvadrat til Uranus. Der er altså behov for autenticitet (Saturn), men også forandring (Uranus) – og den forandring kommer hurtigt (kvadraten). Det bliver som at rive et plaster af. Som et lyn fra en klar himmel.

Vandmanden har fokus på hvor vi skal hen. Der er en skillelinje her, vi træder over en tærskel til det nye, men det er afgørende at vi ikke forsøger at lægge et fundament af bullshit. Prøv at være så ærlig du kan omkring hvad du vil, også inderst inde. Hvad siger hjertet, hvad siger sjælen?

Ser du, Saturn og Uranus ved nemlig allerede hvad du, jeg og alle andre vil. Sammen og hver for sig. Uranus er den højere oktav af Merkur, hvilket betyder at logikken er over vores fatteevne.

Colourful Sound Waves Pattern Phone Wallpaper
Universet har det overblik vi ikke selv har, også selv om vi tror vi ved hvor vi skal hen eller hvordan vi kommer dertil.

For at forstå dette må man forstå hvordan Vandmanden og Uranus (som er Vandmandens planethersker) opererer.

Vandmanden er kalejdoskop-princippet. Det er mange tilsyneladende vigtige eller uvigtige brikker der bliver til et perfekt puslespil. Det er punkter, der tilsyneladende befinder sig i øst, vest, nord og syd, men som vi forbinder på perfekt vis og som danner et unikt mønster.

Med Saturn så tungt på Månen som her er der forhindringer eller restriktioner i vores liv. De står i vejen for vores strålende fremtid.

Sådan ser det ihvertfald ud for os.

På højere oktavplan er alt som det skal være selv om det her ikke er lineært. Det der virker forkert eller ”i vejen” kan vise sig at være meget rigtigt eller føre os til det rette resultat. Selv om vi skal sydpå skal vi måske østover først.

At slippe kontrollen er mildest talt nødvendigt nu. Ingen kan styre eller overskue det her, man kan allerhøjst navigere via impulser.

Derfor er der ingen grund til at dømme sig selv eller andre for det, der ligner mærkelig, rebelsk eller endda skødesløs adfærd.

Det vi kan gøre er at prioritere for fremtiden og forsøge at løse problemer bedst muligt. Vandmanden er den fødte problemknuser, og kan komme med meget innovative løsninger på gamle problemer eller situationer. Dette især hvis man gør noget der er nyttesløst eller på en gammeldags måde.

Der er dog intet komfortabelt ved noget af det her. Det er der aldrig inden forandring, og vi har brug for spændingen fra Mars og Uranus for at hoppe til næste trin.

For nogle er dette en regulær høst af mange års indsats. Det vil være åbenlyst og det vil være så fortjent. Er du en af dem så stort tillykke. Saturn giver ikke præmier væk uden grund.

Grunge Blue Abstract Minimal CD Album Cover

Omvendt kan man også forvente ekstra stærk konsekvens hvis man skaber drama og konflikter her. Er du stærkt følelsesmæssigt involveret i noget, så prøv Vandmand-style og se situationen eller problemet nøgternt og oppefra. Vandmanden smider køligt det fra sig, der åbenlyst ikke funker.

Det er en genial og ægte fuldmåne der kommer med synkronicitet. Gennembrud og katarsis er på menuen i næste uge. Vær tålmodig, hold fast, stå selv. Jeg vil tilføje, at alt hvad der glider let og naturligt for tiden meget vel kan være værd at holde fast i, for det er guld værd ved passager som denne.

Der er måske frustration ved at skulle tage det nødvendige spring, men længslen og begæret efter vores nye fremtid er stærkere.

Selv om vi ikke ved hvad fremtiden bringer og vi er bange for at slippe fortiden, er vi alligevel på mærkværdig vis 100% klar til det nye. Vi er med andre ord all-in. Universet ved allerede hvad vi skal

Det kan blive en vild uge, men der er mening med galskaben.

Kalejdoskopet rystes og der kommer et nyt mønster.

Et nyt liv til os alle.

Louise

Er du Guldmedlem kigger du i databasen under ”månedshoroskoper august 2022” og ser hvilke områder i dit felt der her er i spænding og under forandring.

Kategorier