MERKUR I JOMFRUEN AUGUST 2022. 21 DAGE.

White Pink Flowers Planning Motivation Instagram Post

Torsdag den 4. august træder Merkur ind i Jomfruens tegn og giver os en af månedens bedste transitter. Merkur står for kommunikation, planlægning, socialisering, økonomi og lignende og Merkur er ekstremt glad for at være i den superintelligente Jomfrus tegn. Det giver os Batmanlaserfokus.

Det her er ikke bare godt for os alle i forhold til klarhed, overblik og at kunne starte noget i praksis – det er også årets store chance for at eksekvere den fantastiske plan mod det gode eller bare bedre liv.

Det værste man kan gøre her – og måske i sit liv generelt – er at lade tingene blive inde i hovedet. Aldrig at lade ideerne og planerne blive til noget konkret, aldrig at få skrevet den bog, startet den virksomhed, søgt det nye job, blevet den sanger eller skuespiller osv osv. Det scenarie må simpelthen ikke være noget man stiller sig tilfreds med.

Ja, det er superfarligt at de alle kigger og har en mening når man stiller sig selv på display, men ved du hvad? Det er det mest essentielle i at inkarnere et sted som på Jorden. Her er vi underlagt Saturns spilleregler som fortæller os, at vi må skabe noget konkret af vores planer, tanker, ideer og visioner og at vi kun ved om det er godt nok hvis omverdenens feedback er positiv. Det er vores chance for nødvendig udvikling mens vi er i kødhylsteret.

Nej, det bryder egoet sig ikke om, men det er altså vejen frem og i den perfekte verden har vi forstået dette centrale princip allerede i folkeskolen. Jeg har været på ekstremt display med mange tusinder menneskers meninger om mine handlinger på en international storskærm i en del år (som international sportsdommer) og det lærer man noget af, skulle jeg hilse og sige. Udover et hav af eksaminer, tests, scene- og tvoptrædener o.a. Du kan i dag sætte mig på en scene med stort publikum uden forberedelse og det ville rage mig en fjer.

 

Goal Setting Activities for Students

Man lærer af at sætte sit produkt til salg, at gå til eksamen, at gennemføre en uddannelse, at lave en video, virksomhed osv. Det er måske ikke altid det sjoveste med den feedback, men det er her man følger den udvikling det er meningen, at man som menneske skal følge.

Det er ikke meningen at man skal blive ved med at gå i 8. klasse mens de andre rykker videre til gymnasiet, universitetet osv. Jeg har selv været til så mange reality tjeks at det en dag bare bliver endnu en ting man gør i hverdagen. Og jeg er ikke død endnu. Tror jeg i hvert fald.

Mange kan her ved Merkurs indtræden i Jomfruens tegn opleve, at der nu er grønt lys. Der er et go på projektet eller man ved pludselig hvordan man skal organisere sit liv.

Merkur i Jomfruen er en fænomenal planlægger, det er en virkeligt god placering at være født med. Et supergodt tidspunkt at lave en klassisk coachingplan for 21 dage og så også følge den.

Med fare for at gentage mig selv er det her i Løvens sæson kun vores passion, der tæller som grundlag for det vi her vil eksekvere. Hjertet skal være med ellers vil Saturn med stor sandsynlighed forkaste det allerede ved den kommende fuldmåne. Det skal stråle af liv og her elsker jeg at være – så kommer meget af sig selv. Pengene, publikummet, motivationen.

Merkur er i Jomfruens tegn i 21 dage. Det er 21 fantastiske dage hvor du kan ændre dit liv totalt. Det er også sidste gang i år vi har
så god en passage for dette.

Jo, 21 dage er nok.

3 dage er faktisk nok til at ændre ens liv totalt.

Især når Merkur er i Jomfruen.

Så er de sidste 18 dage bare til at pille næse i.

Louise

Er du Guldmedlem kigger du under månedshoroskoper for august for at se hvilket livsområde der her aktiveres for dig mentalt og intellektuelt.

Kategorier