MARS I KONJUNKTION TIL CHIRON 15. JUNI 2022. EN ORDENTLIG MAVEPUSTER.

trigger
Der er nok et par stykker eller 7 der har fået en ordentlig mavepuster i dag og måske været nødt til at trække en streg i sandet, sige fra eller endda gå i krig.

Det er et harsk aspekt der heldigvis allerede er ved at fortage sig, men se gerne på hvilke følelser der lå under din reaktion. Ikke historien, situationen, menneskene. Det er kun manuskript, kulisser og statister. Jeg har vedhæftet en oversigt over følelser så det bedre kan italesættes.

Ovenstående danner en kvadrat til Månen i Stenbukken, så alt der har med restriktioner, autoritet, regler, systemer og den slags kan være temaerne. Måske undertrykkelse eller noget man er bange for at gøre.

Da Chiron i Vædderen handler om vores maskulinitet der er "såret" har jeg kigget medierne igennem for at se hvad der kunne komme op, og det bedste eksempel jeg har fundet er at vi har fået den første kvindelige biskop i Roskilde. Det skal nok få et par stykker op fra lænestolen.

Vores kamp her er nok akavet, vi er klodsede. Jo mere bevidst og assertiv man kan være, desto bedre. Den eneste vej er igennem denne smertenskamp og man stopper ikke fordi det er ukomfortabelt for en selv eller andre.

Den vej er ingen helte blevet født.

Louise

Kategorier