JUPITER I VÆDDEREN 2022-2023. TORNADOEN.

Red Geometric Car Racing Magazine
JUPITER I VÆDDEREN 2022-2023. TORNADOEN.
Jupiter går i Vædderens tegn onsdag den 11. maj 2022 som endnu en katalysator for energiskifte i en måned, hvor vi nok havde en identitet da vi gik kom ind i måneden, men sikkert forlader med en ret ny version af os selv.

Jupiter i Vædderen er unægtelig en spændende transit, ikke bare fordi den indikerer nye begyndelser af den potentielt storslåede slags, men også fordi den bringer healing og nye muligheder på steder vi har gennemgået svære processer.

På teoretisk plan handler det om at få en eller flere drømme opfyldt og det på en måde så vi nærmest kan få droppet det ene og det andet og det tredje ned i knolden på én gang. ”Nåh, du sagde du ønskede dig det her - jamen værsgo, nu er det bare dit” er beskeden fra universet hvilket i nogle tilfælde også kan være en erfaring i, at man skal passe på hvad man ønsker sig.

Meget kan se flot ud på facaden – det kan være, at man ønsker sig et parforhold, familie, egen virksomhed, kendisstatus, men opdager at det er et langt større arbejde end man lige havde overvejet og da vi er i Vædderens tegn er det på et område hvor vi måske selv er lidt umodne og grønne i det da Vædderen er det første tegn i Zodiakken hvor vi er nyfødte.

Det er et interessant kredsløb Jupiter i Vædderen denne gang går igennem. Sidste gang Jupiter var i Vædderen var fra juni til september 2010 og igen fra januar til juni 2011, så du kan tænke tilbage på hvad der var meget nyt for dig på det tidspunkt – sikkert på en positiv måde.

Før det var Jupiter i Vædderen februar til juni 1999 og oktober 1999 til februar 2000. Samme område. For mit eget vedkommende var det både den i 2010-2011 og 1999-2000 store skift da jeg valgte at flytte tilbage til Danmark efter flere års ophold i udlandet og starte på et meget nyt liv.

Jupiter kommer til at være i Vædderen frem til oktober 2022 og rejser i perioden mellem 0-9 grader af Vædderen, så du kan kigge i dit fødselshoroskop og se hvad der aktiveres her (du kan altid lægge dit fødselshoroskop gratis på forsiden af louisefalkenberg.dk).

Det der også er interessante her er, at det er mellem 0-9 grader af Vædderen Chiron har healet dybe sår og vi har fundet vores masterpowers frem siden 2018, og med Jupiter her kommer nu belønningen for det gode arbejde som nok ikke har været let.

Er det et område hvor du vil være nummer 1, så er der lagt op til det. Vær opmærksom på, at vi som nævnt er umodne eller energien er ny og ung – og så skal man være klar til, at det kan gå ret stærkt.

Har man mod på at hoppe flere tidslinjer over (især dem hvor man skulle afbetale mere af slægtens karma) er det en ret god transit til formålet.

Businessman Riding a Rocket Illustration Instagram posts

Jupiter går heldigvis retrograd undervejs så det kommer ikke til at gå supervanvittigt stærkt og det hele bliver integreret på en ok måde i hurtigt tempo (vi har også meget at afslutte i 2022 i det hele taget ligesom Merkur går retrograd og er stationeret den 10. maj, så det er ikke tidspunktet af lancere eller afvikle noget) – det er dog stadig på den der lidt

”nå er du klar til afgang?”
”Jamen jeg sidder lige midt i morgenmaden”
”Nåh men din spinatbaserede grødsmoothie blendet med kørnerprikker og nordatlantiske svampe må du altså indtage på vejen for det er nu vi skal afsted”

Vædderen er klar og direkte, og kan blæse meget forvirring væk. Det er ikke til at tage fejl af hvad der er på bordet, det er meget sådan ”jeg kan lide dig – kan du lide mig? Fint, så lad os gøre det her”-agtigt. Sværere er det ikke. Jeg kan lide det her, jeg kan ikke lide det her, jeg er sulten, tørstig, ensom, liderlig osv osv.

I modsætning til sin polaritet Vægten er Vædderen ikke bange for at blive upopulær og det er en væsentlig del af denne transit. Bevares, vi kan blive egoistiske og selvoptagede – men det er ingen tvivl om at det handler om os og hvad vi selv vil.

Derfor kan der også komme noget op omkring hvor vi har gjort noget eller for meget bare for at opretholde freden eller passe ind?

Forhold og situationer baseret på fake vil som udgangspunkt crashe, men det her er jo en kollektiv energi så andre vil også ændre sig og måske kan man ændre sig sammen og bygge et stærkere samt mere autentisk forhold. Forvent dog afslutninger der hvor smilene for længst er stivnet og ikke kan smøres tilbage til life.

Det er et kæmpe boost der venter forude og tid til at gå efter det man vil have – igen kan det ikke relatere sig til andre (at man f. eks vil noget for at andre ikke kan få det, for at få status i andres øjne osv). Det er os selv og kun os selv der er omdrejningspunktet her.

Hvordan en transit som denne opleves vil altid relatere sig til egen karma og hvad man har gjort indtil nu. Som nævnt kan det gå stærkt, men om det er op eller ned handler også om taknemmelighed, velfordelte ressourcer og ikke mindst det at være et godt og rart menneske – også når de andre ikke kigger og Instagram er slukket. Det er gangbar karma-valuta.

Jupiter er i Vædderen maj-okt 2022 og igen fra dec 2022-maj 2023 hvor den skifter til Tyren. Er du Guldmedlem logger du bare ind på din profil og ser i databasen hvilket livsområde der er aktiveret for dig.

God tur,
Louise

Kategorier