FORSTÅ DINE FORHOLD- GRATIS BEREGNER PÅ VEJ!

Pink and Red Love Relationship Quote Instagram Post
FORSTÅ DIT PARFORHOLD- GRATIS BEREGNER PÅ VEJ!
Det er en fornøjelse at kunne annoncere, at det fra i morgen torsdag den 14. april 2022 bliver muligt at lægge gratis synastri-horoskoper på louisefalkenberg.dk!
Syna-ehh-hvaffornoget?
Synastri er forholds-astrologi hvor man ser på de punkter hvor de to parter berører hinanden og hvad det afstedkommer. Det kan være følelsesmæssigt, seksuelt, kommunikationsmæssigt, venskabeligt, innovativt, forpligtende/uforpligtende, soul mate som hjælp på ens skæbnevej og meget, meget andet.
Jeg har ofte talt om synastri som for mig at se er et af de mest interessante områder i astrologien. Jeg har også lavet et minikursus om det engang. Det forklarer så meget om os selv, andre, relationen (som også har sit eget liv og horoskop, iøvrigt), mønstre, skyggesider osv.
Synastri kan bruges på alt fra romantiske forhold til venskaber, familiebånd, kolleger eller hvad man har lyst til at studere og det er virkeligt interessant.
Til at begynde med vil det som nævnt være muligt at lægge gratis synastri-horoskoper på hjemmesiden (der kommer også et link til at købe en decideret rapport, hvis man vil - dog ikke fra mig, men fra et automatiseret system).
Som altid anbefaler jeg dog at studere det selv og til formålet udkommer jeg selv med Den Store bog om Synastri den 23. april 2022. Her vil du kunne læse og forstå alle interaktioner mellem to horoskoper 🙂
God påske,
Louise

Kategorier