Nymåne i Fiskene den 2. marts 2022. Mute.

fish
Nogle gange er der ikke noget. Der er ingen ord at sige, der er intet man kan gøre. Selv tanker er overflødige. Denne nymåne i Fiskene i konjunktion til Jupiter er som en fisk der konstant åbner og lukker munden uden at der kommer noget ud.

Blob. Blob. Blob.

Energien går klart mod den naturlige forbindelse til kosmos. Hvor kommunikationen er ordløs og uden tanker. Der er trykket på mute-knappen ligesom på fjernbetjeningen. Hvor vi intuitivt forstår alle levende væsner.



Jupiter i konjunktion til nymånen forstærker månens egenskaber kraftigt. Vi kan måske ikke bare forstå, vi kan måske telepatere med alle levende væsner. Måske vi på dybt plan forstår og mærker hvordan vi alle er forbundne. At det jeg gør, siger, indtager, tænker etc påvirker alle levende væsener.

Vil man derfor gør noget rigtigt godt og healende for sig selv og for verdenen kan man rense sig selv så meget som muligt. Detoxe krop, sind og energifelt. Rigtigt skylle igennem.

En mini-detox de fleste kan overkomme er at starte dagen med 2-3 store glas vand med friskpresset citron og derefter vente 20-30 minutter med at spise morgenmad. Det skyller leveren igennem og hjælper nattens udrensede affaldsstoffer på vej. Det er Medical Mediums letteste detox-vane i hverdagen og den gør stor forskel. Prøv det selv. Følg evt Medical Medium HER.



Detox er jo også tanker, her har vi mindfulness, meditation, at forvalte sine mentale ressourcer. Er der en historie der kører meget rundt i hovedet kan du evt prøve et ”popcorn-tape” – jeg lavede en instruktionsvideo til det for nogle år siden, den finder du HER.

Det er oplagt at undgå hovedløs snak og sladder her. Især hvis det er af frygt for at mærke sig selv, sin krop og sine følelser. Man kan da dyrke yoga. Meditere. Danse. Svømme. Eller bare sidde og trække vejret.

Fiskene handler også om søvn og drømme som kan være store temaer i ens liv nu. Det er meget almindeligt at sove mere i Fiskenes sæson og at downloade kosmiske datapakker mens man sover.



Med muteknappen aktiveret har vi her årets største chance for at forstå. For at få større kosmisk indsigt, for at mærke kærligheden til alt.

Måske også udvide vores bevidsthed til at forstå universets eget design, at mørket og lyser eksisterer sammen som de altid har gjort. Livet består af kontraster. Forstå, at law of attraction måske bedst virker når vi ønsker for alle og ikke kun os selv?

Men for at forstå, høre og se må vi slukke for stemmerne i hovedet og i samspil med andre. Vi må lade det, der uundgåeligt opløser sig i Fiskenes sæson nå sin naturlige afslutning. Det er ikke her der skal kæmpes og arbejdes hårdt. Her er det tilladt at komme sovende til sin succes.

En nymåne i Fiskene er altid bizar på sin egen måde da en nymåne indikerer nye begyndelser mens Fiskene er det sidste trin i den udviklingsproces Zodiakken definerer. Derfor er det starten på en slutning eller på noget der allerede er i gang.

Der skal overgivelse til.

Og så skal der være stilhed.

Derfor er det bedste vi her kan gøre at trykke på den mute-knap.

Louise

Er du Guldmedlem logger du bare ind på den platform du plejer at logge ind på og ser hvilket livsområde nymånen aktiverer hos dig. Er du ikke Guldmedlem kan du blive det HER.

 

 

Kategorier