Nymåne i Vandmanden den 1. februar 2022. Generalprøven.

ballerina

Det er en seriøs og ret tung nymåne der venter forude, og selv om nymåner altid indikerer nye begyndelser er det helt sikkert ikke dagen at registrere, lancere, afvikle noget. Månen er i konjunktion til Saturn og kvadrat til Uranus, så det ville være som at forsøge at sende en luftballon lavet af beton afsted i stormvejr. Da Merkur også er retrograd og tæt på stationering er risikoen for misforståelser og teknologiske problemer skyhøj. Til gengæld er det et fremragende tidspunkt at afholde generalprøve. Lige at tjekke om alt er som timet og tilrettelagt som det skal være inden selve premieren eller det startskud, der venter os alle forude. Allerede få dage efter er vi nemlig til gengæld klar til at sætte i gang, og da vi har en sjælden lang periode med alt direkte for optimal manifestation efterfølgende kan man nå virkeligt langt på kort tid.  Der er ikke mange af de perioder i år, så det er med at udnytte dem mens vi kan. Timing er noget af det vi bruge astrologien optimalt til.

 Noget af det jeg elsker ved Vandmandens egenskaber er evnen til at stå ved sig selv som den unikke og autentiske person man er. Hvis man alligevel står og skal have en tung ny begyndelse som homoseksuel, fremmed, selvstændig, single, draq queen eller hvad det måtte være af samfundsfarlige ting er det her det bedste tidspunkt at gøre sig klar. Venus er i trigon til Uranus, du vil blive bedre modtaget end ellers så gå bare all in på weirdness. Det bliver næsten svært for os alle at lade være med at vise vores indre freak. For nogle – måske mange – er den kommende tid tigerspringet op til next level efter en lang modnings- og forberedelsesproces. Der er meget power og succes at hente forude, også selv om du måske bliver jagtet af landsbyens beboere med fakler og høtyve det første stykke op ad bjerget. Der er kun lykke i form af et autentisk liv at hente på den bjergtop.

            

 På vejen til toppen vil også være meget nyt. Nye ideer, nye grupper, nye alliancer. Som med alt nyt kan der være en hård opstart hvor man måske ikke ser belønningen før om lang tid (Saturn) og der er uventede forandringer eller forhindringer forude (Uranus), men kan vi svare an – altså tage ansvar, respondere optimalt ud fra en given situation som den er og ikke som vi ville ønske, at den var – skal vi nok nå toppen i stor stil. Kedeligt bliver det i hvert fald ikke. Som med alt hvor Uranus er heftigt involveret er det svært at spå om hvad der skal ske. Kun en tåbe frygter ikke at forudsige noget hvor Uranus er medspiller. Derfor skal åbenhed også være next level her for netop som man troede man havde manifesteret sit nye liv lander en ufo i baghaven eller sådan noget når det er Uranus. Fælles for denne måne og for de transitter, der venter forude er, at det er nyt nyt nyt. Det vi ikke kan se os selv lave de næste 20 år eller endda for livet, det kan vi med stor fordel efterlade her ved foden af bjerget. Der er ikke mere snak eller drømmen om, men handling og manifestation.

 Der er så meget at fortælle om den nymåne og samtidig er den så proppet med modsætninger, at det næsten ikke kan beskrives. Der forventes noget af os, må man sige. Vi skal være klar til at rykke, men hov – ikke på en klodset eller manisk måde. Vi skal bruge det kosmiske design og opskrifter på succes, men hov – samtidig lige være åbne, innovative og stole på universets uransagelige veje. Helt ærligt, så er det måske ikke den sjoveste nymåne (dem har vi heldigvis nogle stykker af senere i 2022), men den er stærk og den er seriøs. Vi tager ingen bullshit og vi spilder ikke tiden. Og så har vi heller ikke muligheden for at lade være eller endda gå tilbage. Det er pointen med Saturn så potent som her. Grænsen er nået eller endda overskredet, bægeret er fuldt. Vi må fortsætte selv om det er hårdt, surt eller ukendt territorie i starten. Barnet er allerede halvt født, hoved og arme er allerede ude og uden jeg skal kalde mig jordemoder vil jeg mene, at det er et meget skidt tidspunkt at stoppe processen. Det er måske hårdt, men der skal presses og resultatet bliver fænomenalt. Såå….afsted med os. Altså efter den første uge i februar er passeret. Nobody move on selve nymånen. Louise Er du Guldmedlem kan du logge ind hvor du plejer og se under ”månedshoroskoper februar” for dit stjernetegn og ascendant hvilke livsområder der er stærkt aktiveret for dig her. Er du ikke Guldmedlem kan du blive det HER (scroll ned for at se hvad der er af gode værktøjer for manifestation i databasen).

Kategorier