TRAVL, AKAVET OG GYLDEN SLUTNING PÅ JULI 2021

Det er nogle akavede, men også gyldne dage der slutter denne juli måned. Jupiter er grundet retrograd kommet tilbage til Vandmandens tegn hvilket bringer gode nyheder og muligheder med sig – måske nogle man troede var tabt eller ikke mulige efter Jupiters skifte til Fiskene medio maj 2021. Jupiter forstørrer, bringer lykke, entusiasme og gør det hele lettere.
 
Samtidig er Merkur gået i Løvens tegn hvor Merkur ikke fungerer optimalt (Merkur er ophøjet i det modsatte tegn, Vandmanden) OG
Solen og Merkur kommer tættere og tættere på hinanden weekenden over. Merkur er detriment i Løven fordi den taler om sig selv og sin fabulousness hele tiden. Solen og Merkur sammen betyder, at vi identificerer os mere med vores tanker end ellers.
 
Det er ugen ud meget let at falde i den fælde hvor man tror, at man har ret (!). Med Venus i Jomfruen ser vi mest fejl og hvordan vi kan optimere noget, gør det perfekt så stemningen kan blive liiiidt stram hvis man ikke kan styre sine forventninger til omverdenen og ikke mindst se sig selv udefra hvilket er svært med disse aspekter. Man mener nemlig virkelig, at man har RET og med Solen i Løven er det all about me.
 
Torsdag eftermiddag er Jupiter ikke bare tilbage i Vandmanden, Mars går også i Jomfruens tegn torsdag aften. Mars er til gengæld glad for at være i Jomfruens tegn hvor der er action og vi bare skal arbejde mod det optimale. Det er effektivitet – lidt ligesom i militæret, men ikke bang bang delen, snarere den del hvor man har smarte systemer, regler, rengøring og alt det der der hele tiden skal ske for at have en velsmurt organisation. Sengen skal være redt ordentligt, skoene pudsede etc. Det er Mars i Jomfruen. Også rigtigt godt for atleter og alt der har med at rengøre kroppen at gøre, forstå sin krop på en næsten videnskabelig måde.
 
Se, det der så meget let kan ske her er, at vi gerne vil tage kampen op og med Mars i Jomfruen synes vi, at vi har totalt styr på alle facts og detaljer…men alle synes som sagt, at de har ret, så forvent at andre også har kontrakter med facts og detaljer, så i bedste bilkort-stil vinder den, der er bedst forberedt og beviseligt har de bedste kort på hånden. Har den rette information på papiret. Mor og far kan let ryge i diskussion over hvilken rute der er hurtigst til Hamburg og om bilen er pakket ordentligt, haha.
 
Lynet kan dog slå ned på den gode måde med Jupiter tilbage i Vandmanden resten af året, vi får gode ideer og kan rykke ekstremt hurtigt på dem. Det samme gælder med den Nordlige Måneknude i Tvillingerne frem til januar 2022, tænk gerne multiplikation, kan man få dobbelt så meget, kan det blive dobbelt så godt, kan der være to af noget (f. eks indkomster), kan man kombinere noget (f. eks at du både har det sjovt i tennisklubben OG få nye venner). Der er ikke lagt op til ressourcespild med disse aspekter, så se gerne om du kan slå mange fluer med eet smæk i din dagligdag.
 
Der kan juli ud være en fornemmelse af, at det hele er lidt meget. Der er meget på én gang, man synes at man skal gøre en masse eller nå en masse meget hurtigt. Jupiter og Mars møder hinanden på panik-graden 29. Vær mindful om hvad du fysisk kan nå og vær ærlig hvis det er for meget, går for hurtigt osv – eller hvor vigtigt det er, måske skal noget vente lidt.
 
Med Mars i Jomfruen er det bedst at holde sig til sin rutine og lade den larmende fremtid dukke langsomt op ad sig selv. Træk vejret og lav kun de 1-2 vigtigste ting om dagen. Din kost og motion må meget gerne være en af de to. I hvert fald hjælper den til at holde jordforbindelsen.
 

Kategorier