Black Moon Lillith i Tvilingerne juli 2021-april 2022. Tid til at klappe i.

Hører du til typen der bare ikke kan lukke arret selv når det er absolut nødvendigt kan de næste 8 måneder give flere udfordringer end normalt. Endda af den ekstreme slags. Læs her hvordan du håndterer Lillith optimalt i perioden.

I modsætning til de andre planeter, punkter, asteroider, stjerner m.m har Black Moon Lillith ikke til formål at vi skal lære noget, udvikle os, foretage forandring og lignende. Hun er bare nasty. Bevares, det er også her vi finder dyb, vild og uhæmmet seksualitet og kreativitet (her sproglig) der ikke kan tæmmes så nogle vil opleve den side, men det er mest af alt mørke eller decideret ondskab hvor hun befinder sig.

I Tvillingernes tegn er hun heldigvis ikke lige så mørk som på Tyr/Skorpion-aksen hun lige har forladt, men derfor bør man frem til april 2022 vare sig med sine ord.



Det kan være leg med ord, men også fornærmelser, spydigheder og skarpe bemærkninger så kender du nogle der bruger ord som våben er det måske tid at holde dem ude i strakt arm. Det samme gælder hvis du hører nogle være led, så undgå det. Det er altid bedst at undgå Black Moon Lillith. Hvis du ved hvor i dit felt hun befinder sig (livsområde/hus) så kan du se hvor du skal være ekstra opmærksom. Det kan være alt fra kolleger (6. hus) til familie (4. hus) til tennisklub (11. hus) etc. Bemærk, at det ikke begrænser sig til kvinder, hun kan aktiveres i alle, også dyr.

Tal mindre og lad være med at forklare dig selv yderligere medmindre det er meget vigtigt. Misforståelser kan let opstå her.

Har du selv Black Moon Lillith i Tvillingerne er der ikke noget at være bange for. Det er meget muligt, at du gennem livet har hørt grimme ting om dig selv eller er blevet talt grimt til. Det man altid skal vide med Tvillingerne er, at de spejler, så bare lad være med at gengælde refleksionen, kan man sige.

Det er med andre ord tid til at lukke arret.

Det bør uddybes, at det også er en transit for et meget kreativt udtryk, så mærker du en masse komme op, så få det skrevet, malet, indtalt osv. For dem med en skarp pen, stand-up komikere, porno-manuskriptforfattere og folk med sort humor er det nok en meget velkommen transit.

Louise

 

 

 

Kategorier