I Krebsens tegn, juni-juli 2021. De bedste.

Imorgen mandag den 21. juni 2021 går Solen i Krebsens tegn tidligt om morgenen og skaber et meget stort skifte i energien.
Weekenden op til har altså været de sidste dage i de livlige og snakkesalige Tvillingers tegn og med Månen i Vægten var der lagt op til harmonisk socialisering.
Når solen går i Krebsen og vi så har sommersolhverv, starter altid en ny fase og derfor kan man opleve et skifte, især i relationer i disse dage. Vi går fra Tvillingerne (venner, naboer etc) til Krebsen (familie, nogle der føles som familie, steder hvor man føler sig hjemme). Et godt tidspunkt at få luget ukrudt ud i social sammenhæng for Krebsen tager emotionel klarhed til helt nye højder denne gang, og vi står alle i vores skæbnemæssige ”blueprint”, et af de tidspunkter hvor man med fordel kan være omhyggelig med hvem og hvad der måske bør falde fra her. Det kan være alle typer relationer.
Starten af næste uge er aldeles fantastisk og harmonisk da Solen i Krebsen danner trigon til Jupiter i Fiskene. Mandag 21. juni og tirsdag 22. juni er bedst tilbragt med folk, man holder af. Meget smukke minder kan skabes her.
Krebsens sæson er som altid rodfæstet i vores emotionelle fundament, den dybeste del af os selv. Det er her familien og slægten kommer ind i billedet, så der kan være udprægede temaer omkring familie- og slægtstemaer den kommende måned. Man kan med fordel se ærligt på om man i sit eget liv udlever slægtstemaer, der måske hørte til forfædrenes situation for flere hundrede år siden, at man på en måde forsøger at heale eller skabe karmisk balance.
På et mere dagligdags plan handler det også om at have stærke rødder. De bedste rødder giver de bedste frugter og sådan et rodsystem skal passes, plejes, have omsorg og ernæring. Det tager tid og med en fuldmåne på vej i Stenbukken kan vi om noget lære at bruge vores ressourcer optimalt (læs om fuldmånen på bloggen på universalgoals.dk). Mirakler sker fordi fundamentet er i orden.
Bedstemor lavede verdens bedste suppe fordi hun passede og plejede måden at gøre det på, optimerede opskriften med sin hemmelige ingrediens. Bedstefar var utroligt dygtig til at spille guitar fordi han øvede og øvede og øvede sig osv osv. Sådan er reglerne for livet på jorden.
Måneden er rigtigt godt brugt med bedstemor- eller far eller alle der har den energi i form af livsvisdom. Som kan hjælpe os til at forstå hvordan vi skal passe og pleje rødderne for at de modnes optimalt og giver de bedste frugter, og til at skabe balance mellem maskulin/feminin, mor/far og især bedstemor/bedstefar.
Solen er i Krebsens tegn til den 22. juli 2021.
Er du Guldmedlem så log ind på din profil og se, hvor Solen skinner den kommende måned :)

Kategorier