Fuldmåne i Stenbukken den 24. juni 2021. Livet 2.0.

Det er en af de større fuldmåner der venter forude, og i bedste kardinal-stil har det her indlæg forsøgt at komme frem i mere end god tid. Det er for langt de fleste gode afslutninger, der ligger her da det er også er første gang i 3 år at den ikke ligger på en hårdt trængt Saturn og på den Sydlige Måneknude (det, vi ikke vil have). Alle Stenbukke-placeringer var frem til jul 2020 meget, meget anstrengte (så se hvor du har Stenbukken i dit fødselshoroskop) og selv om det for de flestes vedkommende nok er meget bedre, måske endda tæt på det størst mulige potentiale, så er der alligevel next level. Level 2.0. For den, der har gjort arbejdet.





En fuldmåne kommer altid med slutningen på den fase, der startede 6 måneder tidligere. På den måde kan man altid følge med på egne livsområder, hvis man kender sit fødselshoroskop (ellers kan man lære det på Louises magiske skole i kurset ”astrologi for begyndere”).

Selv om en del arbejde er gjort, de kardinale tegn er færdige med at flytte de store sten (Krebsen, Stenbukken, Vædderen og Vægten), så skal der stadig arbejdes når vi har med Saturns tegn at gøre.

Fuldmånen den 24. juni 2021 kan med fordel bruges som en slags midtvejsstatus, også fordi Uranus for tiden er i kvadrat til Saturn. Denne runde vinder Uranus (fordi Saturn er retrograd), men juleaften 2021 vinder Saturn fordi Uranus til den tid er retrograd. Sagt på jordboer-sprog betyder det, at det er nu forandringerne skal foretages for at man kan høste og lægge et stærkere fundament til jul. Det er ikke tid til at lægge fundament nu, men til at se hvor langt man er nået med sit projekt/mål og hvad der skal være på plads til jul.



I den moderne verden taler vi om, at Stenbukken hersker over MC – ofte kaldet ”karrierehuset” – fordi det er det højest mulige potentiale individet har for denne inkarnation. Det behøver ikke at have med job og karriere at gøre, dog. Det er den titel eller profession, man har, det er ens status i samfundet, eftermæle og omdømme.

Når vi inkarnerer falder vi igennem Saturns porte, dvs vi underlægger os fysiske regler for manifestation på jorden. Saturn lærer os om noget, at vejen til succes – til den bedste version af os selv – kun kan ske ved små, daglige skridt, ofte gennem mange år.

Derfor vil en del mennesker manifestere stort ved denne fuldmåne. Det er her man får solgt sit livsværk for millioner, finder/sælger drømmehuset, får et gennembrud, bliver den bedste et-eller-andet eller alt der har med ens drøm at gøre. Hvis du ser nogle få succes ”natten over”, så vid at det altid har været i gang længe. Altid altid altid. Det tager mange år at blive dygtig til noget og at bryde igennem.

Såkaldte mirakler er funderet på at have gjort noget. Ikke tænkt, snakket om, planlagt, men gjort. Handlet. Været effektiv og forvaltet sine ressourcer optimalt, dag for dag i al slags vejr. Det er hemmeligheden. Gode ting tager tid, sådan er det bare. At vinde OL-guld ved at svømme 100 m tager måske 20 år at træne sig op til. 2 minutters overdådigt fjernsyn kræver et bagvedliggende maskineri kun de færreste kan forestille sig osv osv.



Det tager tid at blive god til alt. Også kungfu-master under en fuldmåne.

Og Saturn/Stenbukken handler ikke om at presse sig selv. Når vi kommer til dette punkt i Zodiakken er vi modne. Vi er den ultimative version af det at være menneske. Det er full mastery, det er her man mestrer livet. Man forstår og respekterer de fysiske begrænsninger, f.eks naturlovene, kroppens formåen og behov samt alt det kedelige med dokumenter, regler, disciplin, administration og lignende. Derudover handler det om at være realistisk omkring hvorvidt man bruger sin TID, energi, penge etc på noget eller nogen, der er det værd. Har man det sjovt her, er man naturligt kompetent til det man laver etc.

For dem, der ved denne fuldmåne hopper op på next level i livet, Livet 2.0, til jer vil jeg sige: stort tillykke. Man får næsten ikke et større skulderklap og det bliver næsten ikke mere fortjent end det her. Er man her har man vist, at man kan løfte den vægt, der følger med større ansvar og med det kommer en højere livsform.



Mange vil nok opleve, at brikkerne for alvor begynder at falde på plads. Fortid, nutid og fremtid smeltes sammen til noget der er tæt på fantastisk eller på at kunne blive det.

Er du ikke en af dem og er måske frustreret eller utålmodig over noget, du prøver at manifestere, bliver du antageligvis holdt tilbage af Saturn. Flip ikke ud og prøv slet, slet ikke at forcere noget her. Det kan gå i stykker. Måske er det ikke din tur, måske er du ikke klar og så går det bare ikke at forsøge at vride armen rundt på universet. Derudover kan du risikere at blokere for måske 5 andre udfaldsveje, der er ved at blive gjort klar til dig. Sæt dig ned, luk r&ven og vær realistisk omkring hvad du mangler at kunne mestre. Der er ingen præmier til barnlig adfærd her. Præmierne går til de voksne.

Når det så er sagt, så tror jeg det for langt de fleste er en særdeles positiv tid vi står i og det bliver kun endnu bedre. Tingene burde være lettet kraftigt for de fleste, det er nogle store karmiske cyklusser der er sluttet nu.

Giv det tid og giv for høvlen dig selv et skulderklap hvis du er en af dem, der hopper videre til Livet 2.0 her.

Stort tillykke.

Louise



Er du Guldmedlem kan du se hvilket livsområde fuldmånen indikerer afslutningen af en fase i under "månedshoroskop for dit stjernetegn juni 2021"

 

 

Kategorier