Nyhedsbrev juni 2021: Løvernes kogle.

Her kommer dit månedlige public service nyhedsbrev fra energivejrstationen Universal Goals til optimal påklædning for de energier, der venter forude i den kommende periode.

Måned nummer 6 i år 2021 skuffer ikke, der er masser af spændende aktivitet i det kosmiske design, brikker der skal flyttes rundt og så slutter måneden langt mere roligt end den startede. Læs her i indlægget hvorfor.





Når vi træder ind i juni 2021 står vi ikke bare i starten af Merkur retrograd, men også i en klassisk eklipse-korridor. Førstnævnte betyder, at frem til den 22. juni kan der være atmosfæriske forstyrrelse på kommunikations- og telefonlinjerne, så det er en god ide at tjekke alt to gange. Spørge to gange, læse to gange, tænke sig om to gange. Undersøge to valgmuligheder, spørge to eksperter etc etc. Trafikalt kaos er normen, så tag afsted i god tid og har man en deadline i horisonten kan det være fordelagtigt at lægge to uger til den dato. Det er ikke en favorabel periode at starte vigtige projekter, lancere etc hvis man kan undgå det.

Vi har heldigvis også andet at lave end at udgive bestsellere for der er masser af indre arbejde at gøre, især i starten af måneden. Eklipse-korridoren beskriver de 14 dage der er mellem en måne- og en solformørkelse og her er folkene fra kosmisk borgerservice så flinke at flytte rundt på de brikker i vores liv, der trænger til det, fjerne det der ikke (længere) hører til vores livsvej samt præsentere os for nye veje og muligheder. Derfor er energien bedst givet ud ved at nøjes med at se til mens de kosmiske flyttefolk gør deres arbejde i perioden 26. maj – 10. juni 2021.



Det er nogle barske flyttefolk med rygmærker, der er hyret i denne omgang, for i dagene omkring den 5. juni møder Mars i Krebsen Pluto i Stenbukken i et face-off, der kun ses hvert andet år. Det giver lidt ekstra intensitet, og som altid er det for den selvbevidste og veludviklede person ikke noget større problem, det er et aspekt der kan give ekstra energi til at gøre noget der kræver stærke kræfter (bare ikke noget Merkurielt, så det er ikke anbefalelsesværdigt at løbe orienteringsløb, f. eks). Stol heller ikke for meget på vejret, det er også Merkurielt.

Har man lidt issues er det et klassisk projektions-aspekt, dvs man kan opleve magtkampe og lignende omkring sig eller måske mørke sider og situationer (egne skyggesider), som er projiceret ud på statisterne omkring en.

Sur på dine forældre? Freud foreslog, at det er fordi du ikke kan bære at skulle være sur på Gud. Det er meget intense aspekter og de kan stikke meget, meget dybt – ned til traumer eller punkter fra vores barndom og det kan være svært at skulle tage sig af. Til gengæld er det en healingsmulighed af de sjældne for at kunne skabe et mere autentisk fundament for ens liv og hverdag.



Neptun er i kvadrat til al kommunikation også, så der kan være (flere) misforståelser, illusioner eller endda (selv-)bedrag. Hvide løgne eller noget man ikke kender til. Fødderne på jorden er én ting, men med Uranus i Tyren kan jorden under os føles ustabil, så hellere bruge Neptuns navigationsudstyr nummer 1: vores intuition. Når vi kommer til slutningen af måneden giver det hele meget mere mening, måske endda de sidste mange år hvor vi måske har stræbt efter et mål som måske ikke blev, men hvor vi ser hvordan hele processen alligevel fik ført os her til vores potentielt perfekte skæbnevej. Det er en ganske fin måned at føle sig frem og stole på sin indre visdom i langt højere grad end den information, der bliver serveret.

Allerede når vi kommer til medio juni er vi igennem det meste af det, der kan være lidt crazy og især når Mars går i den stolte Løve den 11. juni kunne vi nemt træde i karakter som en ny og modigere version af os selv efter al den her healing. Frem med brystet, ud med manken. Her kommer Løvernes kogle (Merkur retrograd).



3 uger inde i juni har vi en spritny sæson med sommersolhverv hvor Solen går i Krebsens tegn og lægger op til nye, selvkærlige begyndelser, Merkur går direkte igen så nu kan vi endelig skubbe projekter etc fremad igen og med Venus i Krebsen der møder Jupiter og Neptun sejler vi måske lidt afsted på et hav af romantiske eller fantasifulde drømme, for mange af de her aspekter sender os alt andet lige i retning af en langt bedre version af vores liv.

Det bliver ikke uden (indre) kamp, men sådan er det i et år hvor samfundet står over for store forandringer og vi selv over for personlig  transformation.

Hav en dejlig måned,

Louise



Vidste du, at...

Du selv kan lære at lægge energivejrudsigter, aflæse energiaftryk i mennesker, virksomheder, lande, begivenheder og meget andet? Find Louises kurser "Astrologi for begyndere" og "Numerologi for begyndere" lige HER.

Jeg er ikke interesseret i selv at lære om det, men jeg vil gerne være superoptimalt klædt på alligevel?

Som Guldmedlem får du daglige energivejrudsigter samt horoskoper for dit stjernetegn hver eneste måned for kun 89 kr. Derudover har du adgang til en stadig voksende database af brugbar viden inden for det spirituelle, og støtter Louise i at have tid til og mulighed for at lave al sin research.

Kan jeg få en personlig session?

Det kan du ihvertfald. Bestil en session med Louise lige HER eller med Nian & Louise lige HER hvis du også har en del selvudvikling, der skal gøres for at få det optimale ud af dine personlige transitter eller et eventuelt numerologisk navneskifte. Er du hurtig, kan du også få en minisession med os (30 min for 299 kr). Bestil din superskarpe minisession HER.

 

 

 

 

 

 

 

Kategorier