Webinar idag kl 14.30: Optimalt liv som selvstændig

Det hele startede i 2008 da bogen ”Four hour work week” udkom på dansk. Teknisk set startede ”det” selvfølgelig før, men præcis den morgen stod jeg klar da boghandleren på Skindergade åbnede.

Jeg havde hørt om Timothy Ferriss og mente som mange andre, at hans tilbud om at lære andre hvordan man tjener masser af penge ved kun at arbejde 4 timer om ugen var lige smart nok, men derfor skulle jeg da lige læse den bog alle snakkede om. Jeg var egentlig ikke ked af mit job som salgschef og vidste, at min professionelle baggrund var meget stærk for at kunne gå til toppen. Hvilket egentlig også var min plan på det tidspunkt.



Men det nagede....det irriterede mig, at det hele var så ineffektivt. Ikke nødvendigvis det sted jeg arbejdede, men kontormiljøet i det hele taget. Arbejde, der kunne gøres på 4 timer skulle fylde 8 og der var endeløse møder der for manges vedkommende også bare var at udfylde tiden fordi nogle på et eller andet tidspunkt et eller andet sted i verden havde vedtaget, at 8 timer da præcis er det man skal arbejde på en dag. Hvilket i takt med, at teknologien udviklede sig og vi derved blev mere effektive gennem f. eks automatisering gjorde, at livet på et kontor i højere grad havde udviklet sig at flytte dokumenter rundt mellem afdelinger mens man i det skjulte holdt øje med, hvem der nu kom og gik til tiden. Især hvem der kunne gå til sidst. VM i pælesidning, som min bror kalder det.

Ovenstående er selvfølgelig sat på spidsen og ikke alle arbejder på kontor, men man kan ikke tage fra os i dagens samfund, at kulturen og mentaliteten omkring arbejde kunne trænge til en voldsom opgradering i en tid, hvor det ikke er særligt svært at tjene penge - heller ikke på det man holder allermest af.



Louise på caminoen i 2013

Det kan man sagtens. Jeg er en af de mange beviser derpå. Det hører nemlig med til historien, at jeg sagde min gode stilling op kort tid efter, at jeg havde læst bogen og derfra startede en livsstil, hvor jeg kunne arbejde hvorfra og hvornår det passede mig. Jeg har derfor altid været på forkant med, hvilke strukturer der er EFFEKTIVE og hvordan man f. eks automatiserer sin indkomst, hvilket jeg gjorde for flere år siden. Kulminationen på den fase var i 2013, da jeg gik Camino el Santiago (800 km vandring i Spanien) uden let adgang til internet etc, så det var den store test, det var finalen. Det lykkedes, firmaet kunne selv (et tidligere firma) og resten er historie. I maj 2016 stiftede jeg Universal Goals, som selvfølgelig udelukkende er kreeret på ovenstående principper. Med lidt moderne og hjemmelavede tilføjelser senere hen. Blandt andet bruger jeg astrologien og numerologien i den daglige drift, da det er optimalt til timing og navigation. Jeg har det stramt med ikke at bruge metafysikken i dagligdagen, det er (også) ineffektivt at navigere i blinde.

Hvordan jeg har bygget en succesrig virksomhed på min passion og ud fra en struktur, hvor jeg selv kan bestemme hvor meget eller hvor lidt tid jeg vil bruge på det der ”arbejde” fortæller jeg om i dagens webinar i Manifester din Business, som er vores iværksætter-platform (Nian & Louise).



Jeg er sikker på, at du vil finde det brugbart og interessant hvis du selv har en drøm om at arbejde så meget eller lidt, du ønsker. Om du sælger astrologi eller paraplyer er ikke relevant, det er strukturen omkring det, der er. Jeg fortæller om Universal Goals´ opbygning samt lægger info ud om alt, jeg har brug til at bygge hjemmeside, lave webshop, drive betalingsmedlemsklub og blogge for stort set ingen penge (ihvertfald i starten, Universal Goals har siden taget nye højder og dertil følger opgraderinger på forskellige områder – men ovenstående er særdeles relevant for dig, der er iværksætter/selvstænding, gerne vil være det, men enten mangler tid eller penge. Helst ikke begge dele, så skal du ihvertfald til at prioritere først). Derudover kan du selvfølgelig stille alle de spørgsmål, du ønsker.

Du kommer til webinaret ved at tilmelde dig Manifester din Business-platformen lige HER. Det er et medlemskab for dig som iværksætter - måske inden for den spirituelle eller alternative branche - hvor du får sparring, LIVE-webinarer, community og meget andet. Alt sammen helt nede på jorden og i sædvanlig underholdende stil.

Når du har tilmeldt dig, får du er link til den gruppe hvor webinaret afholdes.

Spørgsmål? Kontakt os HER.

Jeg glæder mig til at se dig idag kl 14.30 :)

Louise

 

Kategorier