Hvad er en eklipse?

En eklipse er astrologisk et skæbnepunkt, og det svarer til en ny- eller fuldmåne på steroider.

Hver måned har vi nymåne og fuldmåne. Det kan ses på himlen. Astrologisk oversættes det til, at der ved nymåne er nye begyndelser et sted i vores jordiske liv, og ved fuldmåne, at der er noget der slutter, noget er ”fuldt”. Det har mange nuancer, falder i forskellige livsområder hos os hver især og har større eller mindre indflydelse i løbet af sådan en måned – som regel er det småtterier i det større billede.

Engang imellem er der så formørkelse (eklipse). Cirka hver 6. måned. Er det en nymåne, får vi en solformørkelse, er det en fuldmåne, får vi en måneformørkelse. Det var sådan noget man var rigtigt bange for i gamle dage før man vidste mere om, hvad der egentlig foregår på himlen.

En eklipse er stadig noget meget signifikant, noget skæbnebetonet – også selv om vi idag har viden om, hvorfor der pludseligt bliver ”mørkt” (især hvis det er om dagen). Indflydelsen på vores liv er den samme, og den er langt stærkere end en ny- eller fuldmåne ligesom indvirkningen kan tage længere tid og være af en dybere karakter. Hvor en nymåne lægger fundamentet for de temaer, vi har med at gøre i den kommende måned, så kan effekten fra en eklipse vare op til 6 måneder (og man kan sagtens mærke den en måneds tid før når vi nærmer os en eklipse-periode). Jo tættere den falder på et livsområde hos dig, desto større indflydelse.

En eklipse er altså en meget skæbnebetonet del, den kan som regel mærkes alt afhængig af hvilket livsområde, den falder på hos dig og hvor stærk/harmonisk/udfordrende indflydelsen er.

Har du mod på at se, hvad der er ”i vente” for dig, kan du som Guldmedlem se en liste over samtlige eklipser med dag, dato, grad og hvilket tegn den falder i, lige HER.

God fornøjelse,

Louise

Kategorier