13. - 20. juli 2020. Eksamen.

Som nogle måske husker talte jeg i den kollektive vejrudsigt for juli om, at det her er en "kardinal måned". Kardinal-energierne er i høj grad i spil, og derfor handler det hele grundlæggende om ledelse. Ledelse og autoritet i eget liv, men også eksterne autoriteter.

Det er især den kommende uge, vi vil kunne mærke dette i stor stil. Solen går ind i den sidste periode i Krebsens tegn, som overstrømmer os alle med dybe følelser og ikke mindst nostalgi. Måske for det hjem eller den familie, vi aldrig havde. Det er meget kniplinger og gammeldaws æblekage for tiden.

Og derfor er det, at Solen nu skal forbi de tre store dørvogtere i Stenbukkens tegn, nemlig først Jupiter (den 14. juli), Pluto nogle dage senere for endelig at slutte af over for Saturn den 20. juli, der med månedens 2. nymåne i Krebsens tegn kan afspore os en lille smule. Vi har kun månen hjemme i Krebsen i få timer før den smutter ud af vores hænder, når den prangende Løve indtager scenen.

Målet er ikke nået, og håbet er ikke ude faktisk er det med al den Venus-Neptun-energi nok ret tåget, illusorisk eller uklart endnu. Lige der har vi virkeligt mærkelige aspekter måneden ud, og Venus i Tvillingerne er som altid forelsket i den ene i dag og den anden imorgen. Det her virker perfekt og det her virker slet ikke - på een gang. Paradokserne er kolossale og alle er forvirrede. Her på 3. måned i det tegn er Venus nok ved at være pænt træt af de ture rundt om blokken.

Så står du i kærligheds-, skønheds- og pengeproblemer, så læg dem lige til side et øjeblik. Vi skal lige til 3 vigtige livseksaminer først og så skal du se, om ikke tingene ser helt anderledes ud i slutningen af juli.



Selv om vi her i Krebsens tegn er venlige, tålmodige og empatiske om muligt (tonen er lidt hård denne måned fordi Merkur er i kvadrat til Mars i Vædderen - har man ikke hørt mottoet for resten af 2020 så er det "VÆLG DINE KAMPE MED OMHU". Når vi når Mars retrograd sep-okt vil civiliseret adfærd måske ikke engang være en by i Rusland, mere om det en anden gang), så skal vi her alligevel være disciplinerede omkring vores hjem og familie. Omkring hvem vi lukker ind i hjemmet og i vores hjerter. De kan skabes helt og aldeles unødig karma her, og helt ærligt - alt der er "giftigt" af en art, intrigant, ondskabsfuldt, ikke til at stole på osv bør man helt og aldeles lægge fra sig. Bare lade helt være. En virkeligt skidt måned at forsøge at redde nogen om det er fra misbrug eller dumheder i livet generelt.

Lad. Være.

I denne uge har vi nok at gøre på egen banehalvdel.

Oppositionen kan manifestere sig på flere forskellige måder, enten kollektivt eller i eget liv. Der kan være et element af lyseslukker-energi. Det kan rent konkret være lys, der "slukker" - altså strømsvigt, pærer der sprænger osv eller et fald fra en piedestal, f. eks. her er det typisk guru, chef, fader, autoritet osv, der enten "falder" i agtelse, guruen har en hemmelighed der fører til skandale, chefen bliver fyret, faderen er ikke længere vores barndoms autoritet osv. Det kan være nogle, der forsøger at slukke dit lys, f. eks pga jalousi - men det er også muligt at lyser, altså egoet, skal "slukkes" fordi det kommer til at brænde for hurtigt ud ellers eller vi overvurderer os selv. Her vil der være tale om konstruktiv kritik og tiltrængt læring. Kend forskellen.

Ansvar, modenhed, disciplin, realisme er nøgleordene her. Det er flere års hårdt arbejde vi her viser, at vi kan mestre.

Endelig vil jeg sige, at det her er også regulær timing. Det der, du har kæmpet for at få eller skabe i flere år, det hov - falder bare på plads af sig selv. Du ved, det der man næsten havde givet op på. Og endnu engang forstår vi, at det er kosmisk timing der gælder, og at vi ikke hersker over noget som helst her i livet.

Tjek status quo: hvordan er livet blevet, hvordan ser dagligdagen ud, hvem er du blevet i løbet af disse år. Hvad skal bæres med videre i rygsækken, og hvad kan vi efterlade på denne stub i skoven.

Hav en god uge :)

Louise



Du kan se den månedlige energivejrudsigt for os alle HER og for dit eget stjernetegn på playlisten HER. Det er gratis og kræver ikke login :)

Kategorier